Den indiske komponist A.R. Rahman, der løb med to Oscars tidligere på året for sit score til “Slumdog Millionaire” samt for sangen dertil, “Jai Ho”, har sagt ja til at komponere et score til sin første amerikanske film.

Det bliver Universals kommende komedie “Couples Retreat”, som Rahman vil komponere til. Filmen er skrevet af Jon Favreau og instrueres af Peter Billingsley.

Historien følger fire par, som tager på et tropisk ø-resort for folk med problemer i parforholdet. De håber at kunne snyde sig til en billig ferie, men snart finder de sig fanget på øen, da par-terapien viser sig at være obligatorisk.

På rollelisten er bl.a. Favreau selv samt Vince Vaughn, Jason Bateman, Kristin Bell, Malin Akerman, Jean Reno, Kristin Davis, Kali Hawk og Faizon Love.

“Couples Retreat” får dansk biografpremiere 3. december.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: