Når Academy of Television Arts & Sciences 27. august afholder den 58. uddeling af Emmy-priserne, bliver det serier som “Into the West”, “24 timer” og “Grey’s Anatomy” der er med i spillet om flest priser, mens hverken “Lost” eller “Desperate Housewives” har fået nævneværdige nomineringer i år.

“Into the West” er nomineret i 16 kategorier, mens “24 timer” har 12, og “Grey’s Anatomy” 11.

Kategorien “Bedste dramaserie” har “24 timer”, Grey’s Anatomy”, “House”, “The Sopranos” og “The West Wing” nomineret til en pris, mens der i kategorien “Bedste komedieserie” er nomineret “Arrested Development”, “Curb Your Enthusiasm”, “The Office”, “Scrubs” og “Two and a Half Men”.

I “Bedste drama skuespiller” kategorien er Peter Krause, Dennis Leary, Christopher Meloni, Martin Sheen og Keifer Sutherland nomineret, mens “Bedste komedie skuespiller” inkluderer Steve Carrell, Larry David, Kevin James, Tony Shaloub og Charlie Sheen.

Nominerede til “Bedste drama skuespillerinde” er Francis Conroy, Geena Davis, Mariska Hargitay, Allison Janney og Kyra Sedgwick, mens komediekategorien inkluderer Stockard Channing, Jane Kaczmarek, Lisa Kudrow, Debra Messing og Julia Louise-Dreyfuss.

Se flere nomineringer hos Coming Soon.



Vis kommentarer (26)
Gravatar

#21 vapor 18 år siden

Lyt nu alle sammen til The Insider! Det er meget vise ord han har skrevet.
Gravatar

#22 filmz-jonasgr 18 år siden

#20 Jamen så må det blive region 1 udgaven jeg skal anskaffe mig. Så må vi jo se om det er noget jeg bliver bidt af.
"I was afraid, I'd eat your brains
'Cause I'm evil"
Gravatar

#23 filmz-Kadann 18 år siden

Jeg er så ikke enig med Insider, da jeg mener at den gamle serie også har masser af kvaliteter og er ganske underholdende, selvom det selvfølgelig er en ret tidstypisk sci-fi serie.

Den oprindelige serie er måske ikke 100% afsluttet, men den har nu en slags afslutning, som man sagtens kan leve med. At der så senere er lavet en del ret skidte forsøg på en rigtig afslutning, kan man jo bare vælge at ignorere.

Serien kan iøvrigt fås helt ned til 150 kr. og her taler vi altså om 7 diske med 24 afsnit af klassisk sci-fi.. hvis man er til den oprindlige Star Trek-serie, Buck Rogers, Dr. Who, Space: 1999, V og andre serier fra den periode, kan jeg kun anbefale at man også ser Battlestar Galactica.. om ikke andet for at opdage alle de henvisninger der findes til den gamle serie, i den nye.

Men, der er ingen tvivl om at den nye serie er noget af det bedste sci-fi der har været på tv i mange år og den helt sikkert kan anbefales.

Så vidt jeg husker, er R2 vist hurtigere på markedet end R1, så det er vist det eneste der umiddelbart taler til dens fordel, selvom R2 bestemt ikke er en dårlig udgave.. jeg har den selv i R2 p.g.a. miniserien kom ud ret hurtigt og jeg var ret nysgerrig efter at se om det var gode sager, da serien ikke havde fået ret meget omtale, da jeg kastede penge efter den.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#24 The Insider 18 år siden

#23, jeg er nu til både Dr. Who og den oprindelige Star Trek serie, og vil alligevel mene, at den gamle BSG-serie ikke holder længere :-) Jeg tror det vil være tæt på fuldstændig umuligt for folk, der aldrig før har set noget af 70'er-serien, at synes om den i dag. Den har aldret værre end mange af de andre serie, du nævner, såsom Star Trek :-)

Jeg havde oprindeligt også R2-udgaverne af 1. sæson og miniserien. Men efter at have købt og set R1-udgaverne, kan jeg kun anbefale disse. Især fordi de har DD5.1, hvor de europæiske udgivelser blot byder på DD2.0. Og så viser en lille billedsammenligning, at billedkvaliteten også er markant bedre på R1-udgivelsen :-)
War. War never changes.
Gravatar

#25 ks 18 år siden

Jeg er overtalt, tror også jeg langt om længe prøver at give BSG en chance - nu har I jo snakket så meget om den :)

Og så er det da i øvrigt ingen hemmelighed, at de her Emmy nomineringer altid er en smule hen i vejret og ofte overser de egentlig kvalitetsserier.

Mht. HBO's Big Love, så er det faktisk en ganske udmærket serie, omend jeg har noget svært ved at blive hooked. Jeg har set de første ~6 afsnit, og det er udmærket drama i stil med Six Feet Under, bare et par niveauer lavere :)
Gravatar

#26 filmz-Kadann 18 år siden

#24 -

Du er velkommen til din mening, men jeg er uenig. :) Jeg mener at serien er fuldt på højde med andet fra den tidsperiode, også selvom man ikke har set det før.

Jeg har kun set få afsnit af den gamle Battlestar Galactica som knægt og set filmen da jeg blev lidt ældre og alligevel føler jeg mig ganske underholdt af dem.

Taler vi om serier i samme stil, så underholder Buck Rogers mig også fint, selvom det er en serie jeg aldrig har set som knægt. :)

Det er muligt at folk måske vil synes at den er kitch og ufed, hvis de sammenligner den direkte med den nye serie, men der er jo også sket ret meget indenfor tv-serier siden dengang.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org

Skriv ny kommentar: