Danmarks Film Akademi har netop offentliggjort hvilke film, der skal dyste om de eftertragtede Robert-statuetter, når den 25. Robert-uddeling løber af stabelen 1. februar næste år.
Ole Christian Madsens “Flammen og Citronen” og Henrik Ruben Genz’ “Frygtelig lykkelig” er favoritter med 14 nomineringer ud af 16 mulige. Tæt op ad ligger Niels Arden Oplevs “To verdener” med 12 nomineringer og Kristian Levrings “Den du frygter”, som får premiere på fredag, med 10 nomineringer. Alle fire film konkurrerer mod hinanden i kategorien Bedste film, hvor også Annette K Olesens “Lille soldat” er nomineret.
Ved årets nominerede til bedste mandlige hovedrolle er Carsten Bjønlund (“En enkelt til Korsør”) og Jakob Cedergren (” Frygtelig lykkelig”) oppe imod de mere etablerede Anders W. Berthelsen (“Det som ingen ved”), Thure Lindhardt (“Flammen og Citronen”) og Ulrich Thomsen. Det er dog kun Ulrich Thomsen (“Den du frygter”), der før har vundet en Robert-pris for bedste hovedrolle.
Blandt de nominerede i kategorien Bedste kvindelige hovedrolle skal debutanten Rosalinde Mynster (“To verdener”) konkurrere mod Lene Maria Christensen (“Frygtelig lykkelig”), Paprika Steen (“Den du frygter”), Julie R. Ølgaard (“Dig og mig”) og Trine Dyrholm (“Lille soldat”). Også blandt de kvindelige birolle-nominerede er der flere filmdebutanter: Emma Sehested Høeg (“Den du frygter”) og Lorna Brown (“Lille soldat”), ligesom Mick Øgendahl (“Blå mænd”) er ny blandt de birolle-nominerede herrer.
De nominerede til Årets instruktør er Kristian Levring (“Den du frygter”), Ole Christian Madsen (“Flammen og Citronen”), Henrik Ruben Genz (“Frygtelig lykkelig”), Annette K. Olesen (“Lille soldat”) og Niels Arden Oplev (“To verdener”).
#11 Highland Park 15 år siden
Jeg tjekkede også Danmarks Film Akademis (det burde vel kun være to ord) hjemmeside. Det er underligt, at de ikke har opdateret den endnu...
#12 filmz-Sichlau 15 år siden
#13 filmz-Kadann 15 år siden
Det skrev jeg vist ikke noget om.. *checker* Nej, intet - godt, så. ;)
#14 Lady Arwen 15 år siden