Henrik Rubens Genz’ “Frygtelig lykkelig” blev hædret med hele syv Robert-priser under aftenens prisuddeling i Cirkusbygningen. Det skriver Camera Film i en pressemeddelelse.

Filmen vandt for bedste film, instruktør, kvindelige hovedrolle (Lena Maria Christensen), mandlige hovedrolle (Jakob Cedergreen) samt manuskript og fotograf. Kira vandt desuden for bedste sang med nummeret “Riders of the Freeway”.

Ole Christian Madsens store biografsucces “Flammen og Citronen” blev hædret med fem priser – alle dog i de tekniske kategorier: kostumer, scenograf, sminkør, lyddesign samt special effects.

Jens Jørgen Spottag og Sarah Boberg blev begge præmieret for deres birollepræstationer i Niels Arden Oplevs “To verdener”. Filmen vandt også priserne for bedste klip og bedste score – en pris, der blev delt med “Kandidaten”, da der var stemmelighed.

Lotte Svendsens “Max pinlig” blev bedste børne- og ungdomsfilm, mens Rasmus Heides “Blå mænd” fik Publikumsprisen.

Den svenske “Maria Larssons evige øjeblik” blev tildelt prisen for bedste ikke-amerikanske film, og bedste amerikanske film blev Coen-brødrenes “No Country for Old Men”.

Aftenens største bifald gik til Ole Michelsen, der modtog en æres-Robert, og journalist og filmanmelder på Berlingske Tidende, Ebbe Iversen, der modtog en 25-års Jubilæums-Robert.



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 Wangsgaard 15 år siden

Fuldt fortjent, frygtlig lykkelig en af de bedste danske film jeg har set i nyere tid!
http://c.mymovies.dk/wangsgaard/group:owned
Gravatar

#2 TobiasM 15 år siden

Har ikke set Frygtelig lykkelig, men Flammen og Citronen er lidt overvurderet. Det er en meget fin film, men så god er den heller ikke.
Gravatar

#3 filmz-Narniabæver 15 år siden

Gad godt at have set Disco Ormene, men Max Pinlig ser lidt for langtrukken ud.
Chip: Rescue Rangers, away!
Gravatar

#4 evermind 15 år siden

#3
Du er nu ikke gået glip af noget særligt med Disco Ormene (sic!), kan jeg trøste dig med.

En noget tam og langtrukken affære med dårlig komisk timing og et utal af tekniske fejl, som får den til at virke sjusket og ufærdig. Idéen er nu egentlig ganske sød, men filmen virker for meget som noget, man bare har skullet skynde sig at få klar til skolernes efterårsferie. Desværre. Jeg var seriøst lettet over, at jeg ikke selv havde betalt billetten.

Max Pinlig har jeg til gengæld kun hørt positivt om.
"nå jeg er i biffen så er der alt tid en der skal sparke i det sæd jeg sidder i"
Gravatar

#5 fazz 15 år siden

"Frygtelig lykkelig" var efter min mening meget Coen inspireret!...
"If you figure a way to live without serving a master, any master, then let the rest of us know, will you? For you'd be the first person in the history of the world."
Gravatar

#6 Lethal Injection 15 år siden

Lena Maria Christensen <3
Perhaps an attic shall I seek!
Gravatar

#7 Wangsgaard 15 år siden

#5
Ja derfor den er fed:)
http://c.mymovies.dk/wangsgaard/group:owned

Skriv ny kommentar: