Aaron Sorkin skal skrive retssalsdramaet “The Challenge”, som skal produceres af George Clooneys produktionsselskab Smokehouse Shingle.
Filmen, der baseres på Jonathan Mahlers bog “The Challenge: Hamdan v. Rumsfeld and the Fight Over Presidential Power”, omhandler Osama bin Ladens chauffør, Salim Hamdan, der blev fanget i 2001 i Afghanistan med to missiler gemt i bilen og tilbageholdt på Guantanamo Bay i fem år.
Clooney vil muligvis også stå bag kameraet på filmen, som han desuden håber på at kunne medvirke i. Hvis brikkerne falder på plads, vil han spille rollen som advokaten Charles Swift, der kæmper for, at Hamdam får en retfærdig retssag.
Aaron Sorkin, der senest skrev “Charlie Wilson’s War”, er desuden ved at skrive en film om Facebooks oprindelse og er samtidig i gang med forberedelserne på “The Trial of the Chicago 7”, der skal instrueres af Ben Stiller.