Andy Serkis forhandler nu om rollen som Alfred Pennyworth – Bruce Waynes butler i “The Batman”.

De kender hinanden godt fra “Abernes planet”-filmene. Nu ligner det en genforening mellem Andy Serkis og instruktør Matt Reeves.

Reeves peger nu på Serkis som favorit til rollen som Alfred i “The Batman”, skriver The Wrap.

Andy Serkis lagde krop til til aben Caesar i “Abernes planet”-trilogien, hvor “The Batman”-instruktør Matt Reeves instruerede de sidste to.

Nu skal Serkis i stedet lægge krop til Alfred, der er butler for Robert Pattinson i rollen som Bruce Wayne.

Andy Serkis vil således tilslutte sig et cast med navne som Zoë Kravitz (Selina Kyle/Catwoman), Paul Dano (Edward Nashton/Riddler) og Jeffrey Wright (Commissioner Gordon).

Senest har skuespillere som Michael Caine og Jeremy Irons spillet rollen som Alfred Pennyworth.

Læs også ‘“The Batman”-opdatering: Inspireret af Sherlock Holmes‘.

“The Batman” får premiere d. 25. juni i 2021.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: