For Kylo Ren-skuespilleren Adam Driver så er der ikke gode og onde i den nye “Star Wars”-trilogi, der begyndte med “The Force Awakens”. Derimod er der mennesker med forskellige syn på verden.

Se også: Adam Driver: Kylo Ren er ikke skurk i “Star Wars: Episode VII”

Det udtalte Driver allerede inden premieren på “Episode VII” i 2015. Nu uddyber han sit syn på Kylo Ren som ikke-skurk til den kommende sequel:

”Det, jeg husker at have diskuteret med J.J.
og Rian, var idéen om terrorisme, to sider af en sag, der er moralsk retfærdiggjort til at gøre, hvad de vil for at opnå det, de mener, er rigtigt,”
siger Adam Driver til Ora.tv.

Dermed tyder det på, at vi kan vente os endnu mere forståelse for og motivering af Kylo Rens handlinger for den mørke side i Rian Johnsons kommende “Episode VIII”.

“Star Wars: Episode VIII” får premiere d. 14. december.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 daneimp 7 år siden

Kunne da være rart med lidt dybde, så alt ikke er sort/hvidt.

Skriv ny kommentar: