Star Wars: Episode VII – The Force Awakens
Udgivet 16. dec 2015 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set i biografen
“Star Wars” er mere end film. Det er barndommens nostalgiske minde om slidte VHS-bånd og lyden af lyssværd i rødt og blåt, der elektrisk krydser klinger; KSCHHHHH! Det er lysets fantasy-ridder, der rejser ud med Tusindårsfalken for at redde prinsessen og besejre mørkets fyrste. Det er sci-fi med Dødsstjernen, der skyder med galaksens farligste laser, og det er new age-religion om faderen, sønnen og Kraften, som kan flytte ting, hvis du bare lukker øjnene og tror inderligt nok på de højere magter. Det er så mange ting, og dem har instruktør J.J. Abrams den største respekt for i “The Force Awakens”.
Den mening bliver leveret af en af mange direkte referencer til den første film fra 1977. En droide med vigtig info til modstandsbevægelsen begynder missionen for den udvalgte: Hvor er Luke? Den store jedi er forsvundet i eksil – nu skal han findes. Det greb er endnu et klogt træk af Abrams, da Mark Hamill ærlig talt aldrig har været meget mere spændende at se på end Hayden Christensen. I stedet fungerer Luke som en slags McGuffin – en usynlig motor for et fanrespekterende plot. Et plot, hvor endnu et faderopgør skal tages, imens endnu et skjold skal fjernes fra nok en rumstation, der vil død og mørke.
Den mest spændende ændring skal findes hos den mørke side. Adam Driver spiller sin mørkemand med maske mere ung-skrøbelig end Darths rolige træmand. Her er der mere temperament, det røde riddersværd smadrer endnu et rum, da en svedende nervøs ondskabs-officer med hatten i hånden må meddele, at de ikke har fanget den udvalgte med droide. Samtidig giver John Boyegas Stormtrooper-desertør et nuanceret ansigt til den mørke side. Mørket har en årsag. Det var det, som Geoge Lucas forsøgte, men mislykkedes med at fortælle i prequel-trilogien om Anakin.
Splittes “Star Wars” op i enkeltdele, så er det simpelt. En helt, der bliver fanget af en skurk. Vennerne befrier, og de gode vinder til sidst. Men den elektriske summen fra lyssværdet, den tunge ånde fra skurkens maske, Tusindårsfalken på flugt og episke faderopgør gør det til mere end bare film. Det er så mange ting. Følelser. Minder. Nostalgi. Det er da da da daaa daaaaa dadada daaaa da dadada daaaa da dadada daaaaaa!
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet