Al Pacino skal spille rollen som Kong Lear i en ny filmversion af William Shakespeares klassiske stykke “King Lear”, som Michael Radford (“Il Postino”) vil instruere.
“King Lear” er den tragiske historie om den aldrende konge, der uforvarende skubber sin yngste datter fra sig, da hun nægter at skamrose ham for hans gerninger, som hendes søstre gør det. Så prominente skuespillere som Laurence Olivier, Orson Welles, Ian McKellen og Paul Scofield har alle tidligere spillet rollen.
En anden film baseret på Shakespeares stykke er allerede under forberedelse med Anthony Hopkins i titelrollen og Keira Knightley, Naomi Watts og Gwyneth Paltrow som de tre døtre. Den film er berammet til 2010 og skal instrueres af Joshua Michael Stern.
Al Pacino har før spillet med i Shakespeare-filmatiseringen “Købmanden i Venedig” fra 2004, som Radford også instruerede, og som den nye “King Lear”-film vil være stilistisk lignende.
#1 filmz-TheNthDoctor 15 år siden
WHOO HAAA!!
;-)
#2 Spanner 15 år siden
Jeg var vild med Købmanden fra Venedig, så gerne mere af samme skuffe.
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem