Politiet i Los Angeles er ekstra synlige i nærheden af biografer i forbindelse med visninger af “Joker”.
Når “Joker” i næste uge får global premiere, så bliver det med et ekstra fokus på sikkerheden i USA.
LAPD oplyser nu, at man vil optræde ekstra synligt i nærheden af biografer, der viser “Joker“, skriver CNN.
Selv om der ikke er nogen konkret trussel imod “Joker”-visningerne, så er der en generel frygt om, at højreekstremister vil bruge “Joker” som anledning til en massakre.
Således har også det amerikanske militær opfordret til at være ekstra opmærksom ved deltagelse i en “Joker”-visning.
Senest har en amerikansk biografkæde nedlagt forbud imod udklædninger til “Joker” for at øge publikums tryghed – læs om det her.
“Joker” får dansk premiere d. 3. oktober.