Det er 8 marts, det betyder at det er kvindernes internationale kampdag. Det bliver afholdt verden over og det betyder selvfølgelig også at det bliver afholdt her på Filmz.

Vi har samlet nogle af de film sammen som ikke nedgradere kvinderne til en blond Hitchcock “damsel in distress”, men de film som sætter dem i fronten og lader dem gøre alt det som mænd i film også kan… Og meget mere.

Her er et udpluk af de film som man kan sætte på i aften… Ja og alle andre aftener.

JUNO:

Hvis jeg havde en datter hed hun Juno.

Juno er egenrådig, ansvarsfuld, viljestærk og skide sjov. Selvom hun bliver gravid i en ung alder ved en “ups’er”. Så tager hun ansvaret på sig og går igennem en lang graviditet for at adoptere det væk til nogen andre der har mere brug for barnet end henden.

‘Juno’ er en amerikansk dramakomediefilm fra 2007 instrueret af Jason Reitman og med manuskript af Diablo Cody.

Elliot Page spiller titelrollen som teenagepigen Juno MacGuff der bliver gravid. Diablo Cody vandt en Oscar for bedste originale manuskript. Desuden blev filmen nomineret til en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle (Elliot Page) og for bedste film og for bedste instruktør (Jason Reitman).

‘Juno’ handler om den 16-årige high school elev Juno MacGuff (Elliot Page) som opdager at hun er blevet gravid og at faderen er hendes ven og beundrer, Paulie Bleeker (Michael Cera). Hun beslutter at få en abort, men ændrer holding og planlægger at bortadoptere sit barn. Med hjælp fra sin veninde Leah (Olivia Thirlby), leder Juno efter et passende par i den lokale avis. Hun beslutter også at fortælle sin far, Mac (J.K. Simmons) og stedmor, Bren (Allison Janney), hele historien. Sammen med Mac møder Juno parret, Mark og Vanessa Loring (Jason Bateman og Jennifer Garner), i deres overdådige hjem og udtrykker ønske om at gennemføre en lukket adoption.

Filmen er af dagens standard en meget sjælden art, det er ikke moderne i dag at lave et sådant stjernespækket cast i en så lille film. Og så enda feel good ungdomsfilm.

‘Juno’ er en hyggelig og varm film man kun kan blive i godt humør af at se, og så slutter den dejligt af med en hyggelig duet på akustisk guitar.

‘Juno’ kan ses på Disney+.

 

USTYRLIG:

Selvom det ikke er en film hvor kvinder gør seje ting, men derimod er fritaget for basale menneskelige rettigheder. Så er ‘Ustyrlig’ en fantastisk film hvor de kvindelige hovedroller brænder igennem og giver Sprogø ofrene den anerkendelse og omtanke de fortjener.

Året er 1933, og samfundet har meget bestemte forventninger til, hvordan unge kvinder skal opføre sig. 17-årige Maren er vild og uregerlig, og hun bliver sendt på kvindeanstalten Sprogø for at blive tilpasset. Opholdet på Sprogø har den modsatte effekt på Maren, som får tændt en gnist i Sørine, der efter 6 år på anstalten ellers er blevet tilpasset tidens normer og anstaltens forventninger. Langsomt får de opbygget en fortrolighed og et venskab, der ender med at få konsekvenser for både Maren og Sørine.

Filmen gør en forarget og glad for man er født i vore tid, og dog spekulere man over hvordan det kan være så få år siden at samfundet var så kvindenedgørende. Det er en vigtig film der får en til at reflektere og give kvinderne den opmærksomhed som de fortjener.

‘Ustyrlig’ kan ses på Amazon Prime.

 

THREE BILLBOARDS OUTISDE EBBING, MISSOURI:

Mildred Hayes er en af de mest bad-ass karaktere på tværs af køn, filmmediet nogensinde har set.

Mildred går igennem helvede med oprejst pande og armene bag ryggen. Hun har kedeldragt og kandebånd på, hun er klar til kamp.

‘Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’ er en britisk-amerikansk film fra 2017. Filmen, der er en sort komediekrimi, er skrevet, produceret og instrueret af Martin McDonagh.

Frustreret over det lokale politis manglende fremskridt i at finde sin datters morder, tager Mildred Hayes (Francis McDormand) sagen i egne hænder for at finde de ansvarlige. Hun opsætter store reklameskilte med et budskab rettet direkte mod byens politichef (Woody Harrelson). Da betjent Dixon (Sam Rockwell) bliver involveret i efterforskningen, forværres situationen, og det ender med en kamp mellem Mildred og det lokale politi i Ebbing.

Mildred sparker børn i skridet, gennemborer en tandlæges negle og brænder politistationer ned. Hun er drømmekvinden for kvinder.

Three Billboards får en til at grine og græde på samme tid, det er en fantastisk film der sætter sig i en og viser hvad ‘moder kærlighed’ egentlig er for en størrelse.

‘Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’ kan ses på Disney+

 

TERMINATOR 2: JUDGMENT DAY:

Der skulle jo være en James Cameron film på listen når vi snakker om stærke kvinde roller.

Året er 1995 og der er gået 11 år siden Sarah Connor overlevede et angreb fra den menneskelignende maskine Terminator som kom fra fremtiden. Kort efter fik hun en søn ved navn John Connor. John vil i fremtiden lede kampen imod de maskiner der har overtaget jorden efter en altødelæggende atomkrig.

Sarah er dog blevet tvangsindlagt på et psykiatrisk hospital og John er blevet anbragt hos en plejefamilie. En ny Terminator er nu på vej for at dræbe John og Sarah. Denne Terminator er en T-1000 som er lavet af flydende metal og kan ændre form. En anden Terminator (en T-800) leder også efter John. Ikke for at dræbe ham, men for at beskytte ham.

Sarah Conner er den mest rå kvindefigur i filmhistorien. Hun er ugenkendelig fra den første film hvor hun havde lyserød blazer og sat hår. Når vi for første gang ser hende i T2 tager hun armhævninger og er patient på et sindsygshospital hvor hun dagligt overfalder de ansatte mænd. Hun er en kvinde der ikke giver en f*ck for hvad andre tror og hun er ikke bange for at brække dine knæ skaller.

‘Terminator 2: Judgment Day’ kan ses på Netflix og Viaplay

 

NIGHTINGALE:

Nok den mindst kendte film på listen, men den mest bemærkelsesværdige.

‘The Nightingale’ er en australsk historisk psykologisk thrillerfilm fra 2018, skrevet og instrueret af Jennifer Kent (The Babadook).

Filmen har Aisling Franciosi, Sam Claflin, Baykali Ganambarr, Damon Herriman, Harry Greenwood, Ewen Leslie, Charlie Shotwell og Michael Sheasby i hovedrollerne.

Handlingen udspiller sig i 1825 i Van Diemen’s Land og følger en ung irsk straffefange (Franciosi), der søger hævn mod den sadistiske engelske koloniofficer (Claflin) og hans soldaterne, som voldtog hende og derefter myrdede både hendes mand og spædbarnsdatteren. Hun får hjælp af en aboriginal tasmanisk sporfinder (Ganambarr), der ligeledes søger hævn for den morderiske Black War mod sit eget folk.

Ud over at blive filmet på både engelsk og irsk er ‘The Nightingale’ den første spillefilm, der er filmet på palawa kani, en rekonstruktion af det uddøde tasmaniske sprog.

Filmen er meget grafisk, der er scener der ryster selv de mest hardcore film seere. Men det er samtidig en af de mest stærke kvinde skikkelser jeg nogensinde har set. Der er ingen Disney morale med “hævn løser aldrig noget” i den her film. Næh nej, “HÆVN, løser alt”!

‘The Nightingale kan ses på Filmstriben og Viaplay

Glædelig kvindernes internationale kampdag til alle de kvindelige filmnørder fra Filmz redaktionen!



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 [ikke godkendt bruger] 9 måneder siden

[Denne bruger afventer at blive godkendt til at deltage i diskussionen.]
Gravatar

#2 abkold 9 måneder siden

Hvad med Aliens!
Gravatar

#3 Pistolprinsen 9 måneder siden

Mangler både 'Aliens' og 'Prey', for ikke at snakke om 'G.I. Jane'.
Lidt trold er man vel altid :-)
Gravatar

#4 Johnny42 9 måneder siden

Jeg ser frem til Furiosa. Hvis den er bare halv så god som Fury Road, så bliver det en fest.
Det er dog bare lidt underligt at kalde A Mad Max Saga, hvis det er uden Mad Max.
Det er altid en fornøjelse at se Anya Taylor-Joy, selv i dårlige film(The New Mutants), gør hun det lidt mere seværdigt.

Skriv ny kommentar: