Filmskribenten Roger Friedman fra FoxNews.com er blevet fyret, efter han valgte at skrive en kort anmeldelse af “X-Men Origins: Wolverine”, der for nylig blev lækket på nettet i en ufærdig kopi.

Friedman skrev bl.a. i sin anmeldelse, som hurtigt blev fjernet fra FoxNews.com, at det var lettere bare at downloade filmen fra internettet end at skulle begive sig ud i regnen, og at filmen overgik hans forventninger i alle henseender.

News Corporation, der ejer FoxNews.com, udsendte efterfølgende en pressemeddelelse, hvor man slog fast, at Roger Friedmans synspunkter på ingen måde repræsenterede News Corporation, og at man konsekvent har slået ned på enhver form for filmpirateri.

I en efterfølgende udtalelse skrev Fox News, at man efter et møde med Friedman i fællesskab var blevet enige om at afslutte samarbejdet, men at man satte pris på Friedmans mangeårige indsats og ønskede ham held og lykke i fremtiden.

Roger Friedman havde været hos Fox News i 10 år.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 ducktorwho 15 år siden

God stil fra en filmanmelder, må man sige. Mage til stupiditet skal man lede længe efter.
Gravatar

#2 keitel 15 år siden

Ja haha, man skulle dælme tro han var meget træt af sit job!!
Gravatar

#3 filmz-yoshimura 15 år siden

Det er fandeme en selvforskyldt fyring, der vil noget - det er sådan en, der udløser karantæne hos a-kassen :-)
the buses that charged past so overflowing with passengers that from the outside they looked like they were making a rush delivery of spare limbs to some far-off war
Gravatar

#4 The_Real 15 år siden

Nogle udvalgte citater fra anmeldelse:
I don’t know what the really big headline is here: the fact that "Wolverine" is so good, or that I also found the current top 10 movies in theaters (...)

I did find the whole top 10, plus TV shows, commercials, videos, everything, all streaming away. It took really less than seconds to start playing it all right onto my computer. I could have downloaded all of it but really, who has the time or the room? Later tonight I may finally catch up with Paul Rudd in "I Love You, Man." It’s so much easier than going out in the rain!

(...) But obviously someone who had access to a print uploaded the film onto this website. This begs several questions about security. Time to round up the usual suspects!


Edit:
Det sjove ved det hele er, at ved at lave så meget postyr omkring en anmeldelse baseret på en downloaded kopi, har de bare gjort endnu flere mennesker bekendt med er det er muligt. Hvis de havde ladet anmeldelsen ligge ville den have været glemt dagen efter.
Gravatar

#5 nygaardpetersen 15 år siden

det er sgu for dumt! Men fedt at den i hvert fald har overgået hans forventninger. Glæder mig til at se den ( i biffen :-) ). Er dog stadig lidt skeptisk
Gravatar

#6 Dragon_Claw 15 år siden

#2 Nu arbejdede han også for Fox...
Tony Montana: All I got in this world is my word and my balls. And I don't break 'em for nobody!
Gravatar

#7 The_Real 15 år siden

Or en lille comic om dette emne:
www.gucomics.com/comic/?cdate=20090407
Gravatar

#8 ducktorwho 15 år siden

Nemmere end at gå ud i regnen?

Hold op hvor har jeg hørt mange amerikanere brokke sig over at skulle gå udenfor, når det er koldt, varmt, snevejr eller regnvejr, og alt indimellem... Eller hvis bilen er i stykker(!)



Mon han kan finde arbejde i den branche igen, når han åbenlyst pisser på den?

Skriv ny kommentar: