Warner Bros. annoncerede i dag, at Anne Hathaway er sat til at spille Selina Kyle, også kendt som Catwoman i “The Dark Knight Rises”. Pressemeddelelsen nævner dog ikke Catwoman, så der er en mulighed for, at det bare er Selina Kyle-navnet, der vil blive brugt.

Det blev desuden annonceret, at Tom Hardys rolle i filmen er som skurken Bane. Bane blev opfundet i tegneseriehistorien “Knightfall”, hvori han brækker Batmans ryg. Bane beskrives som værende en yderst intelligent skurk, selvom han ikke just blev sådan portrætteret i den korte optræden i “Batman & Robin”.

Nolan fortæller: ”Jeg er begejstret for at have muligheden for at arbejde sammen med Anne Hathaway, som vil være en fantastisk tilføjelse til vores ensemble, når vi afslutter vores historie.”

Om Hardy, som Nolan også arbejdede sammen med på “Inception”, sagde instruktøren: ”Jeg er glad for at arbejde med Tom igen og er spændt på at se ham bringe liv til en ny udgave af en af Batmans mest formidable fjender.”

“The Dark Knight Rises” er sat til udgivelse i sommeren 2012.

Klik her for at læse flere nyheder om “The Dark Knight Rises”.



Vis kommentarer (50)
Gravatar

#1 dewin 13 år siden

ved sq ikke heeeeelt.... tjaaaa....
Gravatar

#2 Nicki52 13 år siden

Svedigt! Anne Hathaway vil jo se ekstra sexet ud i Catwoman kostume. Hun passer perfekt til den rolle, synes jeg. Og Tom Hardy som superskurk. SÅ kan det ikke blive bedre.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#3 Kaversmed 13 år siden

Interessant, ja. :) Har altid elsket Michelle Pfeiffers Catwoman, så bliver da spændende at se hvad Hathaway kan gøre.
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#4 Jonas Agersø 13 år siden

Gravatar

#5 mr gaijin 13 år siden

Nolan viste jo i "The Dark Knight", at han kunne gøre ridderen på den hvide hest til en af de mest mindeværdige psykopater på lærredet i nyere tid.

Det bliver spændende, hvad han får ud af en prinsesse.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#6 djibyman2-the seque 13 år siden

Lyder fedt, måske vil det lykkedes dem at lave en ordenlig version af Catwoman, Michelle Pfeiffers gjorde det okay, men heller ikke mere, Halle Berry versionen var bare latterlig, så måske er tredje gang lykkens gang, hun har i modsætning til Heath ikke nogen der bliver svær at overgå.
Jeg har også svært ved at tro på at Nolan vil slutte af med en skod 3´er.
Gravatar

#7 Frederik 13 år siden

#4: Præcis! Haha.

Jeg bryder mig hverken om Catwoman eller Hathaway men Nolan skal sgu nok hitte ud af det.

Bane er jeg nu heller ikke begejstret for, men hvis han skal virke i Nolan-universet skal han nok alligevel ændres drastisk så mit håb er at han bliver mere i stil med Hugo Strange psykologist, men stadig virker som en fysisk trussel.
Gravatar

#8 gladiator 13 år siden

GENIALT VALG!

Hun er en eminent skuespiller som kun bygger mere og mere på sine optrædener for hver film, så inden længe regner jeg stærkt med at hun får rollen som virkelig beviser hun er en klasse skuespiller!

Det glæder jeg mig sgu meget til det her...!

Dog er det minus at Nolan bliver ved med at sige det er sidste del af historien...
Gravatar

#9 Bardoboy 13 år siden

Glee og Batman, jamen hun er jo på vej til at blive noget ganske stort! :D
Gravatar

#10 Collateral 13 år siden

Michelle Pfeiffer var eminent i denne rolle, så der er meget at leve op til imo. Men nu er det jo slet ikke sikkert at det bliver Catwoman:
Pressemeddelelsen nævner dog ikke Catwoman, så der er en mulighed for, at det bare er Selina Kyle-navnet, der vil blive brugt.
Det håber jeg dog stærkt. Jeg vil gerne se Nolans take på den karakter.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone

Skriv ny kommentar: