Jeff Loveness får lov til at fortsætte fortællingen om Kang the Conqueror.

Loveness, der har skrevet det næste kapitel i “Ant Man and the Wasp”-fortællingen, som har fået undertitlen “Quantumania”, er ifølge Deadline blevet hyret af Marvel Studios til at skrive “Avengers: The Kang Dynasty”, den første “Avengers”-film siden “Endgame”.

Marvel holder naturligvis kortene tæt til kroppen, når det kommer til det kommende superheltesammensurium, og det eneste som virker fuldstændig sikkert er derfor også, at Jonathan Majors, som har rollen som Kang the Conqueror, kommer til at medvirke som filmens skurk.

Loveness, hvis repertoire som forfatter strækker sig over serier som “Rick & Morty” og “Miracle Workers”, skal arbejde sammen med “Shang Chi and the Legend of the Ten Rings”-instruktør Destin Daniel Cretton, der sidder i instruktørstolen på “The Kang Dynasty”.

Læs også: “Marvel skaber ‘Wonder Man’-serie: ‘Shang-Chi’-instruktør tilkoblet”

“Avengers: The Kang Dynasty” får premiere den 2. maj 2025, mens dens opfølger “Avengers: Secret Wars” får premiere et halvt år efter, den 7. november samme år.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Pistolprinsen 2 år siden

Der er ikke et halvt år mellem 2. maj og 7. maj.
Lidt trold er man vel altid :-)
Gravatar

#2 Reborn Sith 2 år siden

#1 Muligvis der findes et univers, hvor det er således. Husk på at vi har set et univers hvor alt er maling..:-)
It's all good man. Saul Goodman

Skriv ny kommentar: