Optagelserne til næste kapitel i “Star Wars”-sagaen er begyndt. Titlen er endnu hemmelig, men i stedet for at kalde den for “Episode VIII” så får den en arbejdstitel, som folk på produktionen kan referere til. Den er nu blevet afsløret.

Se også: Første teaser: “Star Wars: Episode VIII” går i produktion!

Det er Carrie Fisher, som på sin Twitter-profil har delt et billede fra produktionen, hvor arbejdstitlen indgår: “Space Bear” er navnet, som du kan se her. Det bliver helt sikkert ikke den endelige titel for “Episode VIII”, ligesom arbejdstitlen “Foodles” heller ikke blev den endelige titel for “Episode VII”, men derimod “The Force Awakens”.

Det er Rian Johnson, der instruerer film nr. 2 i den nye “Star Wars”-trilogi”. Han skal arbejde sammen med nye “Star Wars”-skuespillere som Benicio Del Toro, Laura Dern og Kelly Marie Tran sammen med kendte navne som Mark Hamill, Carrie Fisher, Adam Driver, Daisy Ridley, John Boyega, Oscar Isaac, Lupita Nyong’o, Domhnall Gleeson, Anthony Daniels, Gwendoline Christie og Andy Serkis.

“Star Wars: Episode VIII” får premiere d. 15. december i 2017.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 David Munch 8 år siden

"Jar Jar Strikes Back"
Gravatar

#2 Gorman 8 år siden

"Bings Bounces Back"
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!

Skriv ny kommentar: