De første 15 minutter af “Army of the Dead” byder på en neglebidende åbningsscene og en overraskende hjerteskærende montage.
Blot én uge før filmens premiere får vi en forsmag på, hvad vi kan vente os af Zack Snyders kommende zombie-film. I vanlig Snyder-stil er klippet fyldt med stilfulde skud i slow motion, mens billederne set i lyset af filmens genre ironisk nok er fyldt med livlige farver.
Åbningsscenen giver på intens vis en forklaring på, hvordan zombie-udbruddet får sin start. Derefter introducerer montagen, der også fungerer som filmens åbningscredits, os til den kamp og de tab, som især Dave Bautista, Ana de la Reguera og Omari Hardwicks karakterer har måttet gå igennem.
“Army of the Dead” omhandler en gruppe lejesoldater, der får til opgave at bryde ind i et Las Vegas-kasino og hente 200 mio. dollars. Der er dog et men: Las Vegas er nu fyldt med zombier, så byen bliver bombet til ruiner 32 timer efter missionens start.
Netflix-filmen markerer første film for Zack Snyder, siden “Zack Snyder’s Justice League” fik premiere på HBO Max og HBO Nordic. Dengang fik instruktøren noget nær kreativ frihed til at føre sin vision ud i verdenen, og forhåbentlig er det det samme tilfælde med “Army”.
“Army of the Dead” får premiere på Netflix den 21. maj.
#1 Hr hording 3 år siden
#2 Kaizer Soze 3 år siden
#3 Pistolprinsen 3 år siden
'Army of the Dead' og 'Camp Cretaceous, sæson 3' med premeiere samme dag - må hellere få lageret af popcorn fyldt op!