Paramount er færdige med “Terminator”-franchisen. En sequel til “Genisys” bliver som bekendt ikke til noget. Men det betyder ikke, at “Terminator”-franchisen er færdig – eller at Arnold Schwarzenegger er færdig med den.

Se også: ”Deadpool”-instruktør i spil til reboot af “Terminator”

For efter 2018 så vender rettighederne som bekendt automatisk tilbage fra Paramount til James Cameron. Og til den tid så er Schwarzenegger igen frisk på at spille dræbende cyborg:

”Jeg ser frem til at lave endnu en ‘Terminator’-film, ja… ‘Terminator’-franchisen bliver aldrig færdig. Og husk at efter 2018, så får James Cameron den tilbage, og så vil den fortsætte!” siger Schwarzenegger til Fandango.

Tidligere har det været fremme, at James Cameron har haft indledende samtaler med “Deadpool”-instruktør Tim Miller om at genstarte franchisen.

Et sådant reboot bliver altså med stor sandsynlighed i selskab med “Terminator”-legenden Arnold Schwarzenegger.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#11 KasperBS 7 år siden

Måske de burde prøve med en digital skuespiller, med Arnold der lægger stemme og ansigtsmimik til, virkede fint i den sidste, og de kan gøre det endnu bedre i 2018.
Gravatar

#12 T-1000 7 år siden

Jo mere Terminator, jo bedre..... Få bare skudt så mange film som muligt.

Enig i at T1 og T2 er de bedste, men efterfølgerende og TV serien er ganske seværdige.

Pain can be controlled - you just disconnect it.

Skriv ny kommentar: