Avatar” fortsætter med at sætte rekorder. Med gårsdagens omsætning i de danske biografer slog James Camerons storfilm alle hidtidige biografsalgsrekorder i Danmark. Det skriver 20th Century Fox i en pressemeddelelse.

Tidligere har både “Titanic” og de tre “Ringenes herre”-film været at finde øverst på filmbranchens toplister, men med en omsætning til dato på 99.055.320 kroner er “Avatar” nu den film, der har omsat for flest penge i de danske biografer nogensinde.

Ringenes herre: Kongen vender tilbage” har indtil nu haft 1. pladsen med 98,7 mio. kroner.

På antal solgte billetter er det dog stadig Camerons “Titanic”, der ligger forrest med næsten 1,4 mio. solgte billetter. “Avatar” har til dato solgt 906.000 billetter i Danmark.

Læs mere om “Avatar”.



Vis kommentarer (21)
Gravatar

#21 Kermie 14 år siden

De her nyheder er efterhånden ret redundante.

Hvad bliver det næste?

"Avatar er den film, som har solgt flest DVD'er i Danmark nogensinde!"?

Skriv ny kommentar: