Der er adskillige ligheder mellem Avatar-universet, og Disneys største flop nogensinde.
Biograferne gløder i øjeblikket af blå hud og episke kampe, mens James Camerons Avatar: Fire and Ash trækker fulde huse verden over.
Den tredje rejse til månen Pandora introducerer nye aske-folk og dykker dybere ned i de interne konflikter mellem planetens racer, hvilket har fået mange fans til at hungre efter lignende universer.
Selvom Camerons visuelle magi virker unik, findes der i streaming-arkiverne en overset storebror, som deler overraskende mange gener med de langbenede Na’vi-krigeres seneste eskapader.
Lighederne mellem to verdener
Historien om en jordisk soldat, der lander midt i en fremmed civilisation og ender som deres frelser, er fundamentet i både de nye Avatar-film og det glemte epos fra Disney. Begge universer svælger i detaljeret biologi, vilde flyvende væsner og en hovedperson, der pludselig besidder fysiske kræfter, som overgår alt på Jorden.
Rejsen fra at være en uønsket fremmed til at blive en respekteret leder for et stolt krigerfolk spejler sig direkte i de to fortællinger, hvor kampen om knappe ressourcer truer med at udslette hele kulturer.
Løsningen på dine sci-fi-abstinenser efter biografturen hedder John Carter. Filmen fra 2012 følger sydstatssoldaten John Carter, spillet af Taylor Kitsch, som på mystisk vis teleporteres til planeten Barsoom, bedre kendt som Mars. Her opdager han, at den lavere tyngdekraft gør ham til en veritabel supermand, der kan hoppe over bjerge og nedkæmpe fjender med rå styrke.
Han bliver hurtigt allieret med de fire-armede Tharks og den kampklare prinsesse Dejah Thoris i et forsøg på at stoppe en altødelæggende borgerkrig.
Filmen er baseret på den første bog i Barsoom-serien “A Princess of Mars”, skrevet af Esgar Rice Burroughs (Ja, DEN Esgar Rice Burroughs. Samme mand der skabte Tarzan), og udkom i 1912. Bogen bliver betragtet som en af de første pulp-sci-fi historier nogensinde, og en af de mest indflydelsesrige fortællinger i science fiction-genren.
Pixars mester bag roret
Andrew Stanton, manden bag elskede Pixar-klassikere som Find Nemo og WALL-E, stod for instruktionen af dette massive projekt. Han bragte en enorm visuel kærlighed til universet og skabte nogle af de mest overbevisende digitale rumvæsner, man endnu havde set på det tidspunkt.
Desværre blev filmen ramt af en markedsføringskatastrofe, hvor trailers aldrig formåede at forklare, at bogen bag filmen faktisk var den originale inspiration for alt fra Star Wars og Avatar, til sågar Superman-karakteren.
Navnet blev forkortet fra det fængende A Princess of Mars til det noget anonyme John Carter, hvilket fik publikum til at blive væk i hobetal. Og historien bag navneskiftet virker næsten ligeså dumt som skiftet i sig selv.
I løbet af 2000’erne forsøgte Disney at nå en målgruppe bestående primært af drenge og unge mænd, og var ivrige efter at bevæge sig væk fra prinsesse-brandet. Princess of Mars skule derfor stryges. Da Stanton derfor foreslog titlen John Carter of Mars ville Disney heller ikke række tomlen i vejret, da de ikke mente at mars-film klarede sig godt i billetsalget – og dermed blev titlen blot John Carter.
Et af filmhistoriens største flop
Disney endte med at bogføre et tab på tæt på 200 millioner dollars, da billetsalget slet ikke kunne følge med det gigantiske produktionsbudget. Fiaskoen betød, at alle planer om de efterfølgere, som slutningen ellers lagde op til, blev skrottet med det samme.
Som sagt har store sci-fi fortællinger som Star Wars, Dune og Superman taget inspiration fra John Carter-universet, og mange peger på netop dét som værende en betydning for filmens flop: den var for sent ude. Hvofor dog se den originale tekst, når de “bedre og nyere” kopirer er på markedet?
Filmen er dog sidenhen gået hen og blevet en kulthit, da mange seere nu ser den for hvad den er: Et storslået og hjertevarmt eventyr, der på mange måder banede vejen for den tekniske formåen, vi ser i biograferne lige nu.
Har du mod på en rejse til Den Røde Planet, mens du venter på næste kapitel fra Pandora?
