Når ”Avengers: Age of Ultron” får premiere til foråret, er det endnu en gang med Joss Whedon bag kameraet. Men skal man tro instruktøren selv, er det sidste gang, han har kastet sig over Marvels superhelte.
Se også: Joss Whedon giver Ultron ret: The Avengers må dø.
”Jeg kan ikke forestille mig at lave sådan noget her igen. Det er vanvittigt hårdt, og hvis jeg kaster mig over Avengers 3 og 4, vil der gå yderlige fem år, inden jeg kan lave noget, som er mit helt eget. ‘Avengers: Infinity Wars’ vil æde de næste fire år af mit liv, så det er meget tvivlsomt, om jeg vil instruere dem,” siger han i den nyeste udgave af Empire Magazine. Han fortsætter:
”Jeg vil selvfølgelig gerne blive ved med at være en del af Marvel-universet, men det er ikke nemt. Det her år har været lige så hårdt som at styre tre tv-shows på én gang. Det er sindssygt.”
Rygterne går på, at Joe og Anthony Russo, der står bag ”Captain America: The Winter Soldier”, skal instruere de næste to Avengers-film.
Vil du se, om Joss Whedons hårde arbejde har båret frugt, kan “Avengers: Age of Ultron” opleves i de danske biografer fra den 23. april.
#21 Nagash 9 år siden
Og jeg kan ikke se noget nyskabende i Avengers. Jeg er ked af det, hvis det træder dig over tæerne, men sådan er det bare. Filmen er da rigtig flot lavet, men at det ikke er set før, er altså noget vrøvl.
Og når man spytter 2-3 film ud i samme univers, hvert eneste år, ja undskyld mig, men så ser jeg det næsten som definitionen på samlebåndsfilm.
Men igen, jeg har ikke på noget tidspunkt sagt, at det er noget skidt.
#22 Den fede 9 år siden
Jo du har. Du skrev "samlebåndsaction", hvilket egentlig bare var det, jeg reagerede på. For det er direkte forkert. Definitionen på "samlebånd" er at man ikke har lagt hjertet i projektet. Meget kan man sige om Joss Whedon, men at han ikke havde hjertet med i dette projekt, er en mening jeg gætter på du står pænt meget alene med.
#23 Nagash 9 år siden
Så hvorfor bliver DU ved med at tvære rundt i det? Bare fordi du ikke forstår mig?
#24 Den fede 9 år siden
Jeg er ude.
#25 Nagash 9 år siden
#26 Geekalot 9 år siden
#27 Nagash 9 år siden
#28 Geekalot 9 år siden
#29 Nagash 9 år siden
#30 Den fede 9 år siden