Instruktøren Joss Whedon, som skal stå bag superheltefilmen “The Avengers”, har afsløret skuespillerbesætningen til eventyret, der skal kombinere nogle af Marvels mest berømte filmhelte.

Foruden de allerede annoncerede stjernenavne er Jeremy Renner nu bekræftet som den bueskydende helt Hawkeye. Samtidig blev det afsløret, at Mark Ruffalo (“Shutter Island”, “Zodiac”) skal overtage rollen som den grønne kolos Hulk efter Edward Nortons exit.

På rollelisten finder man allerede Samuel L. Jackson som Nick Fury, Robert Downey Jr. som Tony Stark/Iron Man, Clark Gregg som Agent Coulson, Scarlett Johansson som Black Widow, Chris Hemsworth som Thor samt Chris Evans som Captain America.

Klik her for at se et foto af “Avengers”-skuespillerne samlet.

Joss Whedon kan tilføje, at Captain America og Iron Man vil ryge i totterne på hinanden i den nye film.

”De er helt sikkert på kant med hinanden,” forklarer filmskaberen. ”De er to vidt forskellige personer. Den ene er en moderne mand, som selv har arbejdet sig op og lever som en rockstjerne. Den anden er en simpel fodsoldat fra Anden Verdenskrig, som blot forsøger at tjene sit land. De kunne ikke have mere fjerne verdensopfattelser. Det vil ende i spas. I min film vil det være vittigt drilleri.”

Klik her for at læse flere nyheder om “The Avengers”.



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#11 HighFlyer15 14 år siden

Sjovt at det lige er de to som skal slås mod hinanden, da de intet har at slås om.. Så de skal altså til at opfinde en ny måde at få dem til at blive sure på hinanden..
Håber ikke at de vil gå til Civil War temaet med at Iron Man vil have superhelte til at vise deres sande identitet, da det var en af de værste storylines i lang tid..

Lad det nu bare være Hulk som går amok, som i tegnefilmen, efter en ukendt fjende fra rummet har truet os og Banner ikke har villet hjælpe indtil til allersidst, hvor han så går helt amok og går løs på alle, superheltene inklusivt..
Ser ikke frem til filmen, nu hvor handlingen er lavet om :P
Gravatar

#12 Lord Beef Jerky 14 år siden

Mark Ruffalo FTW! Den fyr er fantastisk!
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#13 Twister 14 år siden

VIlle hellere have at det var et mere seriøst take på forholdet mellem Iron Man og Captain America. Måske mere i stil med hvordan deres forskellige verdenssyn kommer til udtryk i Civil War historien. Men fedt at få bekræftet Hulk og Hawkeye i filmen.
“I should say that I was a visual person. I experience with my eyes and never, or rarely, with my ears...to my constant regret.” - Fritz Lang
Gravatar

#14 Kviesgaard 14 år siden

Et billede af den nye Bruce Banner, hvis ellers jeg fik sat de rigtige søgekriterier op.

http://www.lahiguera.net/cinemania/actores/mark_ruffalo/fotos/1041/mark_ruffalo.jpg
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#15 filmzkim 14 år siden

#14
Jeps, du har helt ret. Det er et billede af Mark Ruffalo...? :p

Skriv ny kommentar: