British Academy of Film and Television Arts (BAFTA) har netop offentliggjort årets nominerede film til en BAFTA-pris, hvor stumfilmen “The Artist” ligger i front med hele 12 nomineringer.

Mest interessant for danskere er nok, at Nicolas Winding Refn er nomineret som bedste instruktør, og hans film “Drive” er blevet nomineret til bedste film. I alt har “Drive” fået fire nomineringer, imens “Dame, Konge, Es, Spion” har fået 11, og Martin Scorseses “Hugo” har fået ni.

Samtidig får Martin Scorsese overrakt Fellowship-prisen for sin fremragende og enestående bidrag til filmverdenen.

Bedste Film
[list]
[li]”The Artist”[/li]
[li]”The Descendants “[/li]
[li]”Drive”[/li]
[li]”Niceville”[/li]
[li]”Dame, Konge, Es, Spion”[/li]
[/list]
Bedste Instruktør
[list]
[li]Michel Hazanavicius – “The Artist”[/li]
[li]Nicolas Winding Refn -“Drive”[/li]
[li]Martin Scorsese – “Hugo”[/li]
[li]Tomas Alfredson – “Dame, Konge, Es, Spion”[/li]
[li]Lynne Ramsay – “We need to talk about Kevin”[/li]
[/list]
Prisuddelingen finder sted 12. februar i London.

Se hele listen af nominerede hos BAFTA.



Vis kommentarer (33)
Gravatar

#31 BN 12 år siden

IK (29) skrev:
Nu blærer du dig bare med din selvsikre overlegenhed. Godt gået.


Øhhh, hvad??!!

Jeg prøvede netop at understrege, hvor forvirrende kronologien i Leones film godt kan være for nogle, og at det også var møntet på mig selv lå jo i følgende, som jeg skrev:

BN (26) skrev:
Ligeså snart man har vænnet sig til de kronologiske spring og den særlige stil i 'Once Upon a Time in America' og i 'The Tree of Life', er begge film nemme at følge med i. Personligt har jeg ikke noget imod film, der "vokser" fra gang til gang, og som kræver noget af tilskueren.


Jeg skulle i begge tilfælde vænne mig til de kronologiske spring, før plottet var helt på plads for mig, hvilket var grunden til min snak om film der "vokser" fra gang til gang, som kræver noget af tilskueren, altså af MIG. Desuden skrev jeg jo i #17 om 'The Tree of Life', at den "efter et gensyn" fremstod som en simpel historie - men altså ikke FØR dette gensyn.

Hvad har det med blær at gøre?

IK (29) skrev:
den kan da slet ikke sammenlignes overhovedet.


Min sammenligning går kun på det med de kronologiske spring, og dem må du da indrømme at 'Once Upon a Time in America' og 'The Tree of Life' har tilfælles:

'The Tree of Life' starter i 1960'erne eller 70'erne (at dømme efter forældrenes alder, da den ene af deres tre sønner dør), den springer så frem til nutiden, hvor der er små, hurtige glimt fra 1950'erne (børnene der svømmer i vandet), hvorpå den går millioner af år tilbage i tiden til jordens skabelse. Herefter springer den frem til 1950'erne, for så igen at springe frem til nutiden, og igen tilbage til 1950'erne. Og tilsidst står tiden stille i et stærkt symbolsk sted, hvor levende og døde personer mødes, og hvor begreber som ung og gammel synes ophævet ... indtil der klippes tilbage til nutiden, hvor filmen ender.

IK (29) skrev:
Det er ekstremt tydeligt i filmen, hvornår det er nutid og fortid.


... siger du om 'Once Upon a Time in America. Men det synes jeg da da også, det er i 'The Tree of Life', hvor et kort blik på tøj, frisurer, biler og bygninger viser, hvorhenne på tidens strøm vi befinder os. Nutiden opleves f.eks. kun i storbyen mellem de moderne, kolde højhuse. 1950'erne skildres kun ude i naturen eller i den hyggelige forstad med de mange omgivende træer og lange alléer. Tiden for den ene søns død vises kun én gang og kendetegnes tydeligt af moderens lidt ældre og mere triste udseende, samt faderens langsommere måde at gå på og hans brug af briller ... og tiden for jordens skabelse giver vist sig selv. ;-)
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#32 IK 12 år siden

BN (31) skrev:
Jeg prøvede netop at understrege, hvor forvirrende kronologien i Leones film godt kan være for nogle, og at det også var møntet på mig selv lå jo i følgende, som jeg skrev:


Det føltes bare som du talte ned til laveste fællesnævner med den kronologiske gennemgang af Leones film. Det er en af ulemperne med det skrevne, da det kan misforstås knald hurtigt. Nu ved jeg, at det hverken var tilfældet eller intentionen. :-)

BN (31) skrev:
Tiden for den ene søns død vises kun én gang og kendetegnes tydeligt af moderens lidt ældre og mere triste udseende, samt faderens langsommere måde at gå på og hans brug af briller


Det er netop kun denne del jeg(og ham anmelderen fra det link) fandt decideret forvirrende. Det plagede mig gennem hele filmen, at jeg ikke vidste med sikkerhed om de tre brødre-delen foregik før eller efter sønnens død(også hvem der Sean Penn). Det du siger med Pitts briller og kvindens triste og ældre look, lagde jeg ikke rigtigt mærke til. Og det irriterer mig bare, at disse ting ikke var mere fokuseret og stramt fortalt. Måske var jeg bare ikke opmærksom nok. De fleste i min familie bruger briller, og måske skulle jeg også. :)
Gravatar

#33 BN 12 år siden

IK (32) skrev:
Det er en af ulemperne med det skrevne, da det kan misforstås knald hurtigt. Nu ved jeg, at det hverken var tilfældet eller intentionen. :-)


Super! :-)

IK (32) skrev:
Måske var jeg bare ikke opmærksom nok. De fleste i min familie bruger briller, og måske skulle jeg også. :)


hehe
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: