Lucasfilm ville flytte premieren på “Solo” til december – Disney ville ikke lytte.

“The Force Awakens”, “Rogue One” og “The Last Jedi” har alle haft premiere i december. Og det med stor succes.

Den “Star Wars”-strategi blev ændret med “Solo”, som i stedet skulle testes som en forsommer-premiere i slutningen af maj.

Testen endte som bekendt med stor fiasko, men det kunne være blevet forhindret, hvis Disney havde lyttet til Lucasfilm, erfarer Star Wars News Net.

Efter fyringerne af instruktør-makkerparret Phil Lord og Chris Miller bad Lucasfilm-ledelsen om to ting fra Disney: Penge og tid.

De ville have penge til, at den nye instruktør – Ron Howard – kunne rette op på det, som Lord og Miller efterlod sig. Det fik de – “Solo” blev historiens dyreste “Star Wars”-film med omfattende reshoots.

Men Disney nægtede derimod at give mere tid. Lucasfilm-ejerne hos Disney ville ikke tillade en forsinkelse – premieredatoen skulle overholdes.

Det betød, at en film med store produktions-vanskeligheder skulle i åben kamp imod “Infinity War” og “Deadpool 2” – en kamp, der blev tabt stort.

Havde man ventet til december, så havde “Solo” i stedet skulle konkurrere imod “Bumblebee” og “Aquaman”.

Som konsekvens af “Solo”-fiaskoen har Lucasfilm valgt at stoppe produktionen af alle fremtidige “Star Wars”-spinoffs.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Johnny42 6 år siden

Justice League har brændt mig mere af end The Last Jedi gjorde. Aquaman er en fortsættelse af stilen fra JL, så den film vil jeg ikke se. Solo er en Stand alone , uafhængig af main-trilogien, så hvis Solo var kommet ud i december så ville jeg helt klart vælge at se den. Transformers er nærmest også kørt helt i sænk, så den har heller ingen interesse.
Gravatar

#2 kblood 6 år siden

Det tyder jo utroligt meget på at det har haft mest at sige det med premiere datoen, og så vælger Disney alligevel at lade det gå ud over instuktørerne og sådan... det er da lidt dumt.

Skriv ny kommentar: