Star Wars-chef Kathleen Kennedy har tidligere udtalt, at studiet gerne vil gennemføre en serie med karakteren.

Længe har der været tale om en spin-off serie med Lando Calrissian i hovedrollen. Instruktør Justin Simien har siden 2020 været showrunner og ansvarlig for udviklingen af serien. Dog trak han sig fra projektet sidste år. Nu kan Deadline bekræfte, at brødrene Donald Glover og Stephen Glover er de nye showrunnere, som har tænkt sig at omskrive og videreudvikle serien.

Brødrene Glover har tænkt sig at ændre dele af serien, siden Donald Glover kommer til at genoptage rollen som Lando. Glover spillede karakteren første gang i Ron Howards “Solo: A Star Wars Story”. Med ændringerne kommer der sandsynligvis til at være mere sammenhæng mellem de to fortællinger.

Donald Glover har tidligere givet udtryk for, at han gerne ville genoptage rollen som Lando Calrissian. I et interview med GQ i starten af året udtalte skuespilleren, instruktør og manuskriptforfatteren: ‘Jeg er ikke interesseret i at lave noget, som kommer til at spilde min tid eller blot er for en lønseddel. Jeg vil hellere bruge tiden med mennesker, som jeg elsker’. Man må derfor formode, at Donald Glover er meget engageret i projektet.

Brødrene blev en del af produktionen, før strejken blandt manuskriptforfattere blev igangsat. Projektet er derfor på pause, indtil manuskriptforfatterne og studierne når til enighed.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: