Et kort udsnit af “The Dark Knight Rises” har i USA været tilknyttet IMAX-udgivelsen af “Mission: Impossible – Ghost Protocol”, men selvom klippet skulle gøre folk vilde i varmen efter at se hele filmen, så har der været noget negativ respons.

Se også: Første actionfyldte trailer til “The Dark Knight Rises”.

Tilsyneladende er Tom Hardy ret så besværlig at forstå i rollen som den maskerede skurk Bane. I hvert fald har størstedelen af de folk, der har set “The Dark Knight Rises”-udsnittet, beklaget sig over, at de ikke forstod særlig meget af, hvad han sagde.

En Warner Bros.-medarbejder har derefter udtalt sig om problemet, som skulle have skabt en del nervøsitet hos filmselskabet, der har bedt instruktøren, Christopher Nolan, om at ændre i lydmixet og gøre Bane nemmere at forstå.

Folks beklagelser og Warner Bros.’ ønsker bider dog ikke på Nolan, der ikke har tænkt sig at ændre det store ved Bane, men blot lave små justeringer.

Hvorvidt, Bane bliver til at forstå, finder vi nok først ud af, når “The Dark Knight Rises” får biografpremiere 26. juli 2012.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (51)
Gravatar

#51 Kaizer Soze 12 år siden

De har vel spurgt dem med meget lange ører :)

Skriv ny kommentar: