David S. Goyer, der har været med til at skrive Christopher Nolans ekstremt succesfulde “Batman”-trilogi og sidste år skrev “Man of Steel”, har flere superheltefilm i støbeskeen. I øjeblikket arbejder han på “Batman vs. Superman”, og når han er færdig med den, ved han allerede, hvilken superhelt han vil kaste sig over som den næste.
Se også: Er Dwayne Johnson den nye Green Lantern i “Batman vs. Superman”?
Det drejer sig om Green Lantern, som Warner Bros. filmatiserede tilbage i 2011. Filmen, der havde Ryan Reynolds i hovedrollen, blev dog langt fra en succes, og superheltefilmen fik derfor aldrig en efterfølger. Nu fortæller Goyer så, at han er interesseret i at genindspille filmen, da “Green Lantern” vil være en perfekt anledning til at dykke ned i det store univers.
Warner Bros.s chef, Kevin Tsujihara, fortalte for et par uger siden, at selskabet snart ville afsløre en ny kommende superheltfilm. Det bliver dog formentlig ikke en ny “Green Lantern”-film i denne omgang, men derimod en “Justice League”-film, som “Batman Vs. Superman” så vil lede op til. Green Lantern er dog en del af Justice League, så det er ikke helt utænkeligt , at vi snart får Ryan Reynolds’ superhelt at se på det store lærred igen.
#1 tricopulus 10 år siden
"TO BOLDLY GO WHERE NO MAN HAS GONE BEFORE..."
#2 Elisha 10 år siden
hey jeg ofrer lige min co-pilot for at vise at jeg er den sejeste.
Og min første handling efter at have fået superkræfter er at tæve 3 gutter der lige har mistet deres arbejde fordi jeg ville være sej.
hal kommer hen til vogter planeten træner i 2 minutter finder ud af at det er for hårdt at være green lantern og skrider. Hvilket var ca. det tidspunkt hvor jeg opgav filmen.
Sinestro med det lumske overskæg var på et eller andet niveau mere sympatisk end hal jordan når man ser på handlinger alene.
#3 Squeszh 10 år siden
Det bliver jo næppe "Ryan Reynold's superhelt"....
#4 Batsy 10 år siden
#5 Daywalker 10 år siden
Men hollywood kan så fandens godt lide at genbruge manuskripter.
#6 moulder666 10 år siden
Jeps - og "skurken" virkede også bare afsindigt ringe - det blev aldrig nogensinde bare tilnærmelsesvis spændende...
#7 Alex- 10 år siden
Idris Elba som John Stewarts Green Lantern og jeg ville være solgt!
#8 MOVIE1000 10 år siden
Gad også godt at se Elba som GL, må håbe han dukker op som GL i Justice League filmen, men tvivler efter alle de skøre valg Warner Brothers har valgt.
#9 quin 10 år siden
Går ud fra at du mener Idris, men det går vel ikke når han spiller med i Marvel's univers? Tænker at hans kontrakt har en klausul der ville stride imod det.
#10 Batsy 10 år siden
Hovsa, han har et mærkværdigt navn! Men jo men nu er det ikke en særlig stor rolle som Heimdal har og hvis DC tilbyder en større sum penge og forhåbentlig et godt manus så vil Elba sikkert overveje at skifte helte firma.