Warner Bros. ligger inde med et Director’s cut af “Batman Forever” – testpublikum har set den.
Det er ikke kun “Justice League”, der findes i en forlænget udgave. Warner Bros. gemmer også på et ‘Schumacher Cut’ af 1995-filmen “Batman Forever” med Val Kilmer i rollen som Batman.
I biografen kæmpede Batman imod Tommy Lee Jones som Two-Face og Jim Carrey som The Riddler i en film på 121 minutter.
Nu kommer det frem, at Warner Bros. har en mørkere udgave af “Batman Forever” på 170 minutter.
Et testpublikum fik dengang lov til at opleve den forlængede udgave, men reaktionen var negativ:
”Det blev testet, publikum var ikke interesseret,” siger manuskriptforfatter Akiva Goldsman til IndieWire.
Læs også ‘Batman-instruktøren Joel Schumacher er død‘.
Men hvad med nutidens publikum? HBO Max giver som bekendt premiere på Zack Snyders forlængede “Justice League” i 2021 – kan det samme ske for “Batman Forever”?
Nej, siger Warner Bros. Der er aktuelt ingen overvejelser om at frigive et såkaldt ‘The Schumacher Cut’, skriver Variety.
#1 Johnny42 4 år siden
Men det vil dog være interessant at se dette alternative cut.
#2 Nagash 4 år siden