Et af de store ubesvarede spørgsmål frem mod næste års “Batman v Superman: Dawn of Justice” har været, hvorfor de to helte slås imod hinanden? Begge plejer at være de gode, der kæmper imod de onde. Nu er de fjender – hvordan kan det være? Det afslører Ben Affleck, der skal spille den ene kamphane, Batman.
Se også: Se billederne: “Batman v Superman” pryder forsiden af EW
For at finde forklaringen på fjendskabet skal vi tilbage til Zack Snyders solofilm om Superman – “Man of Steel”, der ender med, at store dele af Metropolis bliver smadret – mange mennesker dør. Manden indeni Batman, Bruce Wayne, kendte nemlig flere af dem, der måtte lade livet på grund af Superman:
”En af de ting, som jeg kunne lide, var Zacks [Snyder] idé om at vise, at vold har konsekvenser – der var rigtige mennesker inde i de bygninger. En af de bygninger tilhørte Bruce Wayne, så han kendte de mennesker, der døde i forbindelse med Black Zero,” siger Ben Affleck til Entertainment Weekly.
Dermed kan det udledes, at volden i “Man of Steel” får mytologisk status i det nye DC Comics-univers, hvor ødelæggelserne af Metropolis har fået prædikatet Black Zero. Det vil Batman nu hævne eller forsøge at forhindre, det vil gentage sig.
“Batman v Superman: Dawn of Justice” får dansk premiere den 24. marts 2016.
#11 Kviesgaard 9 år siden
Kan det ikke tænkes, at bølgen af superhelte-film skyldes, at der skal nås og tjene penge på genren, inden folk går hen og bliver trætte af den?
#12 Jack Slater 9 år siden
Ja hvis man lavede en "ægte" TDKR-film, så kan jeg heller ikke glemme tanken om Sly som batman. Tror godt det kunne fungere :)
#13 Zorgo12 9 år siden
Wauw, det var ikke så lidt du hader superheltefilm!
Hvordan kan du kalde en film du ikke har set endnu for det væreste lort?! Du aner jo ikke om den er så dårlig som du åbenbart har overbevist dig selv om at den er!
Hvad rager det egentlig os hvad du synes om Jurrasic World? Det har INTET med artiklen at gøre...måske er det bare fordi du nu havde åbnet for galdeblæren og ikke lige kunne stoppe dig selv i tide.