FIFA-skandalen, der i disse dage og uger ruller, har alt det stof, som en god film er lavet af. Som sagt så gjort. Warner Bros. er på vej med en film om fodboldskandalen, som produceres af Ben Affleck.

Se også: FIFA med nyt selvmål: Fodboldfilm er en fiasko

Det er The Hollywood Reporter, som fortæller, at Warner Bros. har købt rettighederne til bogen “Houses of Deceit”, der omhandler den skandaleombruste Chuck Blazer, en tidligere topfigur i det internationale fodboldmiljø.

Han stod i 2013 til en dom på 75-års fængsel på korruption, men indvilligede i at samarbejde med FBI for at undgå den høje straf. Blazer gik undercover, hvilket bidrog med nok afsløringer til FBI, at de for få uger tilbage kunne skride til anholdelse af 14 nuværende eller tidligere folk fra FIFA-toppen med en anklage om svindel og korruption for mange millioner.

Gavin O’Connor (“Warrior”) instruerer.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 PederLyager 9 år siden

Det lyder fedt!
Film-elsker
Gravatar

#2 Lars.dk 9 år siden

John Goodman ville være et godt valg som Chuck Blazer.
Danmarks værste "komiker" http://img687.imageshack.us/i/1281198900438.gif/
Gravatar

#3 Driver 9 år siden

Fedt! Og Gavin O'Connor er konge god.
“Of course, it’s a friendly call. Listen, if it wasn’t friendly, you probably wouldn’t have even got it.”

Skriv ny kommentar: