Når den nye filmudgave om DC Comics’ berømte superkvinde “Wonder Woman” engang vil stå klar til at gå i produktion, ser sangerinden Beyonce Knowles gerne, at hun får lov til at påtage sig den berømte rolle – som den første sorte udgave af den stærke amazonekriger.

Den 27-årige sanger, der allerede har et par filmroller bag sig, har været til møde med cheferne hos DC Comics og Warner Brothers, som har rettighederne til den populære superheltinde.

”En sort Wonder Woman ville være en stor ting,” udtaler Beyonce. ”Det er jo også ved at være tid til det, ikke? Det ville være fantastisk.”

Hendes interesse i figuren blev vakt, da hun så det originale museumsudstillede kostume, der blev båret af Lynda Carter i hit-tv-serien fra 1970’erne.

”Jeg tænkte ved mig selv: Okay, jeg bliver nødt til at blive en superhelt,” fortsætter hun. ”Wonder Woman ville være et vovet valg. Der er et actionelement, jeg ville nyde.”

Der er endnu ikke fundet en instruktør eller en startdato på filmudgaven af “Wonder Woman”. Senest har Joss Whedon været tilknyttet filmen som både instruktør og manuskriptforfatter, men han droppede fra, da filmselskabet angiveligt ikke brød sig om hans vision for den ikoniske figur.



Vis kommentarer (22)
Gravatar

#1 Killkaj 16 år siden

Det er lige det der md skuespil.. Ikke Fru Beyonce
Gravatar

#2 Riqon 16 år siden

#1 - og hudfarven.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#3 Clint 16 år siden

Har de ikke lært noget af Catwoman?
Gravatar

#4 kill the bills 16 år siden

Nu er det jo ikke sådan at man skal lave en sort udgave af alt ud af frygt for at blive set som racistisk, hvorfor skulle det da være tid til det? Fordi i har fået en sort præsident er det så kun okay at være sort nu?
Gravatar

#5 mr gaijin 16 år siden

Pigebarnet har da kroppen til det. Og jeg tror ikke, at rollen kræver så meget mere.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#6 kasperfmn 16 år siden

#4 Desværre er det sådan at trenden er for tiden, modsiger du at det er tid til en sort-alting så er du helt sikkert en aktiv støtter af KKK :)

Kan virkelig ikke se meningen med at Wonder Woman pludselig skulle blive sort, eller hvorfor der dog er brug for en film omkring den, i mine øjne, noget middelmådige superhelt i det hele taget.
Gravatar

#7 kill the bills 16 år siden

Jamen det er jo noget fis, det er da det samme som hvis Bush i den nye W, var spillet af en sort skuespiller, man kan da ikke bare ændre en persons hudfarve fordi det er trenden.
Gravatar

#8 filmz-Kadann 16 år siden

Det lyder sikkert godt i ca. 2 sek., men det vil jo bare endnu en gang smadre baggrundshistorien for en tegneseriefigur, som det skete i "Catwoman" og "Daredevil" og så er det jo ikke en filmatisering, bare et forsøg på at tjene penge på et kendt "navn".
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#9 Corgan 16 år siden

Jeg glæder mig til en hvid Shaft... eller en hvid Black Panther (nej... ikke kaldet "Pink Panther")... ja, hvorfor ikke lave en hvid Blade?
Gravatar

#10 Petrescu 16 år siden

Obama-effektens nyeste offer.
Men hey, Grønne Lygte er for lang tid siden kommet i en mørk version og Nick Fury ligeså. Så det handler bare om at lave en Ultimate Wonder Woman.

Skriv ny kommentar: