Pixar fejrer også det royale britiske bryllup. I anledningen af festlighederne har animationshuset udsendt både en ny plakat og et tv-spot til “Biler 2”.

Se tv-spottet her.

For to uger siden kunne vi her på Filmz berette om et royalt besøg i “Biler 2”, hvor bl.a. Dronningen af England og barnebarnet Prins William kunne se frem til at blive bil-ificeret.

Dette førte straks til en undren om, hvorvidt Pixar også ville inddrage Kate Middelton og det kongelige bryllup for at have filmen helt opdateret, og det lader til, at studiet allerede havde planer om dette.

I hvert fald vil man på den nye plakat finde Lynet McQueen på en af Londons gader omgivet af brudebuketter, konfetti og britiske flag.

Se plakaten her.

Om man er til kongelige bryllupper eller ej, så er der familieunderholdning for alle pengene, når “Biler 2″ gør sig klar til at fræse hen over danske filmlærreder 4. august.

Se også: ”Biler 2” får royalt besøg.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 StarWarsFan11384EB 13 år siden

Den skal nok blive god :)

Skriv ny kommentar: