Det svenske politi fik lidt af en overraskelse, da de forleden måtte stoppe en mistænkelig trafikant i et utraditionelt køretøj. Føreren viste sig nemlig at være ingen ringere end Bill Murray, som i påvirket tilstand cruisede rundt i Stockholms gader – i en golfvogn.

Stjernen, som forinden havde deltaget i en golfturnering i landet, nægtede dog at tage en alkoholtest på stedet, hvorfor politiet måtte tage en blodprøve. Murray underskrev dog et dokument, hvor han erklærede at have kørt under påvirkning af alkohol.

Hvis blodprøvens resultater, der først vil være klar i næste uge, viser en alt for høj promille, kan skuespilleren i værste tilfælde risiskere fængselsstraf, men politichef Christer Holmlund vurderer dog, at “Caddyshack”-stjernen nok vil slippe med en bøde.

Den omtalte golfvogn havde været udstillet i en uge ude foran det hotel, hvor Murray og andre berømte gæster, der deltog under The Scandinavian Masters golfturnering, boede.

Murray besluttede tilsyneladende at “låne” det aparte transportmiddel for at køre gennem den svenske hovedstad til en trendy natklub, hvor han blev standset af politiet på vej tilbage til hotellet.

Fredrik Nilsmark fra Scandinavian Masters kan fortælle, at den udstillede golfvogn ikke var tiltænkt gæsterne, men at skuespilleren ikke bliver anklaget for tyveri og tilføjer: ”Jeg bærer skam ikke nag mod Bill Murray for at låne vores vogn i et stykke tid.”

Det er ikke ulovligt at køre i en golfvogn i bytrafikken i Sverige, men Holmlund siger, at det dog er yderst usædvanligt.



Vis kommentarer (26)
Gravatar

#1 filmz-Daniel_Logan 17 år siden

Svedigt.
----------
I am like a wild horse, and you can't tame me..
Gravatar

#2 filmz-Kragmose 17 år siden

Aye.
Gravatar

#3 filmz-t89 17 år siden

Hold kæft hvor sjovt, men man kan da ikke straffe ham for at køre påvirket i golfvogn, jeg mener er det overhovedet et autoriseret køretøj, eller hva´
Gravatar

#4 filmz-Fed7haS 17 år siden

Det er fandme Rock'n Role det der :P

Fed7haS
They Held Each Other and Kissed.
And Pushed Each Others' Darkness into the Corner,
Believing in each others' Light, each others Dream.
Gravatar

#5 blahblah 17 år siden

Sikke en idiot.
Gravatar

#6 Benway 17 år siden

Det er så kikset at det er sejt. :)
"Here I was born, and there I died. It was only a moment for you; you took no notice."
Gravatar

#7 filmz-pkstjerne 17 år siden

#5 nej nej, det er lige ham at gøre sådan noget. Han er for sjov.
Som dengang for et par år siden, han tog til ungdomsfest et sted i skotland og stod for opvasken hele aftenen. Han hygger sig. Dog ok med en bøde til ham, men jeg mener, wauw, hehehe, we can laugh about it now that we're allright.(JC)
Gravatar

#8 mr gaijin 17 år siden

Hahahaha! Fantastisk sjov lille historie. Og herligt Murray-agtig! Lost in Systembolaget. Jeg ville ønske at jeg var blevet noget længere i Stockholm i min ferie, så jeg kunne have nydt synet. Heldigt at han ikke kørte i en af kanalerne :D
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#9 gi-jones 17 år siden

#8: Men sikke ellers en måde at dø på :)
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#10 chandler75 17 år siden

"Lost in Systembolaget" - good one :D
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert

Skriv ny kommentar: