Den russiske filmside Kino-Express kan fremvise de første billeder fra Brian De Palmas filmatisering af James Ellroys thriller “The Black Dahlia”, der har en rolleliste med bl.a. Josh Hartnett, Scarlett Johansson, Hilary Swank, Aaron Eckhart og Mia Kirshner.

“The Black Dahlia” foregår i 1940’ernes Los Angeles, og handler om to strissere, Bucky Bleichert og hans makker Lee Blanchard, der efterforsker mordet på Elizabeth Short – en ung skuespillerinde der bliver fundet brutalt myrdet. Bucky opdager at hans kæreste havde forbindelser til den afdøde, og begynder hurtigt at opsnuse et spind af korruption og sammensværgelser indenfor politiet.

“The Black Dahlia” får amerikansk premiere 15. september.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 filmz-Bruce 18 år siden

Uhmmm Scarlet!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#2 akerman 18 år siden

Farven eller?

Hvis den bliver noget nær så god som LA Confidential så skal jeg nok være på plads.
Gravatar

#3 zamm- 18 år siden

Det ser da virkelig interessant ud. Ham Josh Hartnett håber jeg virkelig leverer varen da han har hovedrollen!

Brian Palma kan godt skuffe, har vi jo set med "Mission to Mars". Men jeg håber med denne film at det bliver noget godt! Det ser det i hvert fald ud til.

Og btw. det billede med det menneske der er kappet over i to er da noget så voldsomt!
Yo, homie. Is that my briefcase?
Gravatar

#4 NightHawk 18 år siden

Nå, så kom der endelig ny fra den gamle mester. Og denne her gang, ser det ligefrem ud som om det blir rigtig godt.

Når jeg er sådan lidt negativ vdr. DePalma, så er det fordi hans seneste film "Mission To Mars" og "Femme Fatale", i den grad har skuffet mig volsomt. De film var jo langt under vanlig standard. "Mission To Mars" var flot at se på, men ufattelig kedelig og langtrukken, med en finale der var stærkt inspireret af Kubricks "Rumrejsen År 2001", uden dog på nogen måde, at nå i nærhedden af magien fra 68' klassikeren.

"Femme Fatale", ja...øv det ku' ha' været så godt og så blev det desværre bare så skidt. DePalma prøver igen igen, med sin ellers så succesfulde Hitchcock inspirerede stil, men i "Femme Fatale", virker historien bare klodset, fortænkt og visse steder direkte forvirrende. Antonio Banderas, er efter min mening, fejl castet som helten og Rebecca Romijn Stamos ser godt nok ekstrem foxy ud og udfører en særdeles hed lesbisk scene under et indbrud, men det er egentlig temmelig ligegyldigt, fordi det i sidste ende ikke skjuler, at hun er middelmådig og amatøragtig i sit skuespil.

Jeg forstod godt den kun kom direkte på DVD efter, at ha' kæmpet mig igennem den.

Hvor om alting er, så kan man kun håbe på, at han med "The Black Dahlia", kan genfinde fordoms styrke igen og gøre hans forbillede Hitchcock og os fans glade/stolte påny med endnu en bundsolid film. Forlægget ligger godt til DePalma og Ellroys to tidligere filmatiseriger, (har ikke set "Browns Requiem") "Cop" med James Woods og især "L.A. Confidential", har været fremragende kriminal film. Så der er stærke indikationer på, at den her også blir, måske ikke en klassiker, men i så det mindste en virkelig cool film.
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."

Skriv ny kommentar: