Til dem, der syntes, at den nye “Star Trek”trailer var hurtigt forbi eller måske har lyst til at kigge lidt nærmere på diverse scenarier, så har Slashfilm taget 60 HD-billeder fra traileren. Billederne kan findes her.

“Star Trek” er instrueret af J. J. Abrams og udforsker historien bag handlingen i den oprindelige serie, der dengang havde William Shatner i hovedrollen som Captain James T. Kirk. Denne gang spiller Chris Pine Kirk, mens Zachary Quinto spiller Spock.

I filmen medvirker desuden John Cho som Sulu, Simon Pegg som Scotty, Karl Urban som McCoy, Zoe Saldana som Uhura og Anton Yelchin i rollen som Chekov. Eric Bana ses i rollen som filmens skurk Nero.

“Star Trek” indtager danske biografer 8. maj.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Kram 15 år siden

Det ser jo ganske imponerende ud. Den sidste trailer solgte mig fuldstændig, havde ellers ikke regnet med jeg gad se filmen som sådan (det er jo Star Trek *krummer tæer*) - men Abrams har helt sikkert fat i noget af det rigtige, altså hvis man godt kunne tænke sig at Star Trek var mere mainstream og cool, i stedet for "kult" og F-films/serie pladder. HE HE.

Fuld forståelse for dem der føler, at deres elskede univers bliver voldtaget, men vi er jo alle af forskellige meninger ;).
...
If winning isn't everything, why do they keep score?
Gravatar

#2 filmz-Serialhealer 15 år siden

Det er da rart, at du føler med alle de "stakkels" trekkies derude, men det behøver du nu ikke. Fansiderne summer af positive udmeldelser, og den generelle holdning er, at det er superfedt, at Star Trek universet får en ny film, der helt sikkert bliver en af de mest sete film i USA i år.
(og for pokker hvor ser den flot ud, den trailer!)
Gravatar

#3 Takeshi_K 15 år siden

Ja, jeg må sige, at jeg blev vildt overrasket over denne trailer og denne films potentiale. Jeg har heller aldrig været meget for Star Trek på grund af to grunde:

1) Mig fortalt er der rigtig meget af Star Trek universet, og jeg ville ikke vide, hvor jeg skulle begynde.

2) Det er lidt nørdet, og jeg tror ikke, at jeg ville forstå ret meget af serien, da jeg hører de taler i noget af et "kode-sprog". Men jeg har altid undret mig over, hvad Star Trek handler om. Jeg troede fx. ikke at det havde noget med jorden, men det har det jo så alligevel åbenbart.
Gravatar

#4 filmz-Serialhealer 15 år siden

Star Trek universet er STORT. Det er faktisk det allerstørste, hvis man tæller antal episoder og film. Der er 5 serier og 10 biograffilm indtil videre i universet. Man behøver ikke starte helt fra starten, for at kunne følge med, men jeg vil anbefale, at man i det mindste starter fra begyndelsen af en af serierne, så man lærer personerne at kende. Min yndlingsserie er "Deep Space Nine", så vil selvfølgelig anbefale den ;).

Det kodesprog du taler om, er bare "techno-bable", som man ikke behøver interessere sig for. Det betyder ikke noget for handlingen som sådan.

Hovedsædet for UNITED FEDERATION OF PLANETS (en slags kæmpe EU og NATO for en masse planeter) ligger på Jorden, så den spiller også en vigtig rolle i serien.

Da serien første gang kom ud på dvd kostede hver sæson en halv arm, men nu kan man sagtens få dem for under 300,- stykket på nettet. Hele serien er udgivet med danske tekster.



Skriv ny kommentar: