Gysersiden Bloody-Disgusting.com kan fremvise et omfangsrigt billedgalleri fra Bryan Singers forsinkede gyserprojekt “Trick ‘r Treat”, der er skrevet og instrueret af Michael Dougherty, medforfatteren på “X2: X-Men United” og “Superman Returns”. Singer er producer på filmen, der er lavet hos Legendary Pictures og Warner Bros.

Filmen omfatter fire sammenflettede historier, der finder sted på Halloween: En tilsyneladende ganske normal high school-rektor har et hemmeligt liv som seriemorder; en collegestuderende jomfru har muligvis mødt fyren i sit liv; en gruppe teenagere planlægger en led practical joke; en kvinde, der ikke kan udstå Halloween, må forsøge at finde sig i sin mands besættelse af højtiden.

Projektet genforener to af Singers “X-Men”-stjerner, Brian Cox og Anna Paquin. Desuden medvirker bl.a. Dylan Baker og Leslie Bibb.

Efter flere gange at have været udskudt vil filmen, der afsluttede optagelser for over halvandet år siden, få premiere engang i det nye år.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 MTK 16 år siden

Kan ikke helt finde ud af om det er ment som en komedie, eller en spoof film af en art? Havde håbet vi var ovre teen-gysere.
Gravatar

#2 Riqon 16 år siden

Lyder og ser ud til det kunne blive en underholdende affære, selv om jeg ikke forventer mig det vilde gys.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#3 PlattFuss6.7 16 år siden

Tror ikke der bliver meget gys i denne film.. Men er af en eller anden grund vild med det billede i nyheden..
There's no money, there's no weed. It's all been replaced by a pile of corpses.
Gravatar

#4 Chrisenry 16 år siden

#3 -ja, billedet til nyheden er ret cool...
"Hello there, smooth skin. The Name's Harold. I help keep this town running."

Skriv ny kommentar: