Camera Film har udsendt en række billeder til Dany Boons franske komedie “Velkommen til Ch’tis”, der har slået rekord med 20,2 mio. solgte billetter i hjemlandet Frankrig. Billederne samt filmens plakat kan ses i galleriet her.
Ch’tis er ikke kun betegnelsen for folk og fæ i nordøstlige hjørne af Frankrig, men også for det kaudervælsk, der tales på egnen.
I filmen forflyttes en postmand fra Provence til Bergues i Pas-de- Calais-regionen i Nordfrankrig, som han ankommer til iklædt dynejakke og en hel vognladning fordommene om de indav¬lede, fordrukne og regnvåde nordboere.
Kulturkløften synes dog dybere, end den er, men hvordan skal den stakkels mand gøre dette begribeligt for sin forudindtagede og mere end skeptiske hustru?
“Velkommen til Ch’tis” har dansk premiere 12. juni.