Vampyrerne fortsætter deres blodige succesfulde fremgang på det store lærred. DreamWorks er nu gået i gang med at arbejde på en genindspilning af den moderne vampyrklassiker fra 1985, “Fright Night”, der på dansk fik titlen “Gysertimen”.
Der er endnu ikke fundet en manuskriptforfatter, men den opdaterede version vil bibeholde originalens komediehorrortone og modernisere effekterne.
Den originale gyser fulgte den unge horror-fan Charley, spillet af William Ragsdale, som bliver overbevist om, at en vampyr er flyttet ind i det store nabohus. Han begynder derpå at søge hjælp hos en aldrende vampyrfilmstjerne, der – ligesom Charleys ven og kæreste – tror han er blevet mentalt forstyrret. Filmen, der er skrevet og instrueret af Tom Holland, var succesfuld nok til at afføde en fortsættelse i 1988.
Tidligere forsøgte Sonys Screen Gems at lave et remake af vampyrklassikeren, men dette blev droppet tilbage i januar, da de ikke kunne udarbejde et tilfredsstillende manuskript efter at have planlagt filmen siden 2007.
#1 misuma 15 år siden
#2 misuma 15 år siden
#3 NightHawk 15 år siden
#4 Dragon_Claw 15 år siden
#5 aeries 15 år siden
Omend jeg er lidt skeptisk, da den originale film stadig fungerer, så tror jeg alligevel godt at de kan slippe afsted med en ny udgave af denne klassiker.
#6 simonselvfed 15 år siden
Jeg er (en kræsen) horrorfan, men har aldrig set den her film. Altså originalen. Hver gang jeg har kigget på den har billedet af den højtgabende vampyrkvinde bare virket plat. Lad mig uddybe... Jeg er helt vild med vampyrer, men ikke alle slags. Jeg er mest til de underspillede af slagsen og det er ikke ligefrem det jeg får ud af det omtalte billede. For mig ligner det et stillshot fra From Dusk Till Dawn, hvilkt ærligt talt kun fungerer pga et par okay skuespillere og en rigtigt involveret instruktør.
Mit egentlige spørgsmål... Er den her film værd at se for sådan en som mig?
#7 elsotho 15 år siden
#8 wimmie 15 år siden
#9 BN 15 år siden
Det er svært på andres vegne at sige, om en bestemt film er værd at se. Men jeg vil da anbefale dig at se den. Det er en film, der tager gas på vampyr-film-klichéerne. Den er ikke specielt uhyggeligt, men ganske spændende. Det er dog fremfor alt en komedie, og som sådan er den ret morsom .... synes JEG.
Men giv den da en chance og døm selv. :-)
#10 MeanSeal 15 år siden
og Eric Roberts som vampyr... ville jeg godt se.