Som mange ivrige filmfans af “Ringenes Herre” bemærkede, var der igår store problemer med at få bestilt billetter, da forsalget startede til “Kongen Vender Tilbage”.

Presset på telefonnettet blev så stort, at det flere steder brød sammen, og flere biografhjemmesider gik ned. Det hjalp ikke just på problemet, at billetsalget til Eric Clapton koncerten også startede samme dag.

Produktdirektør ved TDC, Michael Dal, siger til Ritzau: ”Normalt er der på 70– og 80-numrene en spærremekanisme, der sikrer, at når centralerne når en given mængde opkald, så bliver resten afvist. Ved en fejl var den mekanisme ikke blevet aktiveret. Så i stedet for at give dem, der ringede, en optaget-melding, så blev centralerne ved med at tage opkald ind, indtil de gik i knæ.”

Alle telefonnumre der begynder med 70, 80 og 90 blev ramt af problemet, og på nettet var interessen så massiv at hjemmesiderne til Cinemaxx, Nordisk Film biograferne og Empire Bio på Nørrebro brød ned.



Vis kommentarer (34)
Gravatar

#31 filmz-Chrísy13 21 år siden

Hvor skal i se filmen henne?:D
Where is the lord in this room? Just tell me? Year i know that is not you;)
Gravatar

#32 filmz-Daniel_Logan 21 år siden

Imperial.. dig?
----------
I am like a wild horse, and you can't tame me..
Gravatar

#33 dyg 21 år siden

BioCity og CineMaxx i Århus og Lido i Vejle, så har jeg ikke planlagt flere. Men skal nok få den set en gang eller to mere.
"Og hvem vil ikke gerne guffe Klaus Kinski??" - evermind
Gravatar

#34 filmz-Chrísy13 21 år siden

Jeg ved det ikke.... min kæreste tager mig med i en eller anden biograf i odense.....
Where is the lord in this room? Just tell me? Year i know that is not you;)

Skriv ny kommentar: