Amerikanske Fandango undgik nedbrud under “Avengers: Endgame”-forsalget på grund af nyt system.

I 2015 blev billetportalen Fandango lagt ned af presset fra forsalget til “The Force Awakens”. Det måtte ikke gentage sig til “Avengers: Endgame”.

Derfor skiftede Fandango system op til “Endgame”-forsalget. Man skabte en vente-kø uden for serveren, så man ikke skabte overbelastning fra de mange Marvel-fans.

De mange billetkøbere måtte således vente længe i kø, men Fandango gik ikke ned, fortæller Fandango-chef Paul Yanover til Business Insider.

Den læring havde man ikke gjort sig i Danmark, hvor billetportalen Kino.dk gik ned få minutter efter, at forsalget var skudt i gang – læs om det her.

Filmz har spurgt Kino.dk, hvordan det kunne ske? Og om billetportalen vil gøre som Fandango og ændre system til fremtidige store forsalg?

Kino.dk har ikke ønsket at kommentere sagen.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Mejse 5 år siden

som kunde kan man jo kun mene at de burde gøre det, men det er nok også bare en kostelig affære, for noget der vel ikke engang sker en gang om året, her i danmark :(
Gravatar

#2 dani788c 5 år siden

Dette er da totalt forkert. Jeg sad i kø til Avengers endgame online med et meget fint kø system... Det er korrekt at serverne gik ned, men dette var på trods af at der var så mange i kø, og fordi at der kommer belastning på hjemmesiden allerede før man sætter sig i køen. Altså: hjemmesiden gik ned fordi der var så mange der prøvede at komme hen til køen
Gravatar

#3 Justin 5 år siden

#2
Så kunne de netop lære at
“Man skabte en vente-kø uden for serveren”

På den måde kommer der først belastning på hjemmesiden når man er kommet igennem køen
Gravatar

#4 Johnny42 5 år siden

Ja hvis man ikke kommer igennem den ene dag, så kommer man igennem den næste dag. Her i Herning er der i hvert fald endnu ingen forestilling der er udsolgt, så ingen grund til at gøre det store væsen ud af det og absolut skal have fat på billetterne med det samme forsalget starter.

Skriv ny kommentar: