For anden gang inden for en måned inviterer udvalgte biografer til Den Store Biografdag.

Den 27. oktober inviterede CinemaxX-biograferne til årets Den Store Biografdag, hvor de bød på film til 50 kroner.

Yderligere en række biografer valgte at tilslutte sig rabatdagen – dog ikke Danmarks største biografkæde, Nordisk Film Biografer.

Nu inviterer Nordisk Film Biografer så til deres udgave af Den Store Biografdag på søndag d. 17. november, hvor publikum kan se film til 50 kroner.

CinemaxX-biograferne har dog valgt at tilslutte sig konkurrentens Den Store Biografdag, hvilket betyder, at der nu for anden gang på under en måned er rabatdag i CinemaxX.

Tidligere er Den Store Biografdag afholdt som en aktivitet under Danske Biografer, hvor alle landets biografer var deltagere på den samme dag.

Filmz erfarer, at man måtte stoppe det fælles initiativ af frygt for at overtræde konkurrencelovgivningen.

Læs også ‘Dansk biografkæde droppede reserveringer – nu tilbyder de rabat‘.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Bachone 5 år siden

fedt, så skal jeg have børnene ind og se Adams family på søndag.
takker for infoen!
Gravatar

#2 Johnny42 5 år siden

De har godt nok lurepasset noget tid, hvilket er klart, da folk ellers bare ville udskyde deres besøg i biografen. Jeg har endnu ikke set Dark Fate så det er en mulighed, selv om jeg ikke har de store forventninger.
Gravatar

#3 Bachone 4 år siden

150kr for 3 biletter, men det blev så 250kr for popcorn, sodavand og 2 små slikposer til børnene. avs.

men god tegnefilm :)

Skriv ny kommentar: