Formanden for Danske Biografer og forkvinden for Danske Filminstruktører er ikke ligefrem perlevenner. Først kæmpede de indædt om filmforliget, der blev indgået i 2014, og nu truer filminstruktørernes formand, Christina Rosendahl, formanden for Danske Biografer, Kim Pedersen, så med et søgsmål. Det skriver Filmmagasinet Ekko.
Se også: Formanden for Danske Biografer i angreb på Filmland
I et interview med Berlingske beskylder Kim Pedersen de tre danske instruktører Annette K. Olesen, Birgitte Stæremose og Christina Rosendahl fra bestyrelsen i Danske Filminstruktører for at misbruge filmstøtteordningerne til egen fordel.
Derfor truer Danske Filminstruktører nu med at gå rettens vej:
”Vi ser med meget stor alvor på disse anklager, og derfor har vi videregivet sagen til vores advokat. Mere der er sådan set ikke at sige på nuværende tidspunkt,” siger sekretariatet fra Filminstruktørerne.
Kim Pedersen afviser, at han har gjort noget ulovligt:
”De har vist glemt, at vi har ytringsfrihed i dette land, og derfor må de vel også snart indse, at dette er en klar overreaktion,” siger Kim Pedersen til Ekko.
#1 Lard Hanson 9 år siden
#2 Stetso-G 9 år siden
#3 Nagash 9 år siden
Og jeg har da mærket både her på siden og på flatpanels.dk, hvordan han taler til folk. Han er nok den mest arrogante og tykpandede mand, jeg nogensinde har ført en samtale med.
Håber sgu han mister sin stilling på de udtalelser der, så de kan få en ny formand, som faktisk har en finger på pulsen og forstår markedet i dag.
#4 cain 9 år siden
Det overrasker mig dog at KP rent faktisk er en voksen mand. Han plejer at argumentere som en angst fyldt twilight fan.
#5 moulder666 9 år siden
Aah....Regner Grasten går nu også efter førstepladsen...men den er god nok...KP i en debat, det går bare ikke!
#6 Nagash 9 år siden
KP er jo decideret en troll i en debat. Når man stiller kritiske spørgsmål til det han skriver, så kryber han bare udenom og svarer på noget helt andet, eller svarer med et spørgsmål. Kan han ikke det og man presser på længe nok, så kvitterer han med en lodret løgn i stedet.
At han overhovedet kan få så højt ansvar for dansk film, som han har, er mig en gåde. Man kan sgu da ikke have en formand, som lyver og taler ned til sine kunder.
#7 D. Doom 9 år siden
Ja, han er vild nok.
#8 Kisbye 9 år siden
For at vi kan få en relevant debat, istedet for bare useriøs personhetz, så syntes jeg det ville være en god ide, hvis filmz havde nævnt i teksten hvad sagen faktisk går ud på.
Det er godt at i for engang skyld linker til kilden, men tror mange af os er begyndt på at tage det for givet at kildelinket ikke virker.
Hele sagen har sin oprindelse i det her blogindlæg på Kims blog:
http://www.ekkofilm.dk/blogs/med-udkig-over-filmbr...
Selve interviewet i Berlingske kan jeg dog ikke finde, så det er svært at forholde sig til anklagerne.
#9 Nagash 9 år siden
Og dertil vil jeg så også mene, at en mand i hans stilling skulle finde en mindre nedladende tone overfor sine kunder.
Det er helt fint, at du godt kan lide hans synspunkter, men så håber jeg du kan argumentere for dem bedre end ham, for sådan får man ikke overtalt folk til at tro på sin sag.
#10 Kim Pedersen 9 år siden
Jeg har med nogen interesse læst jeres indlæg og gudsketakoglov er jeg ikke ømtålelig, men hylder derimod ytringsfriheden i videst muligt omfang.
Men inden I fælder dom over mig, synes jeg dog lige I skal lade domstolene tale.
Jeg hylder ytringsfriheden og den åbne, frie debat. Så slå jer kun løs - I behøver frygte stævninger fra mig.
Det ligger mig fjernt at lyve. Jeg vil altid gerne forholde mig til spørgsmål. Forudsætningen er dog at spørgsmålet er relevant for debatten, og jeg i det hele taget er i stand til at svare.
Samtidig må jeg erkende, at jeg beklageligvis ikke altid at er i stand til at kunne leverer svar om dette og hint, som tilfredsstiller spørgelysten.
So be it.
Med venlig hilsen
Kim Pedersen