Michael B. Jordan var til rollen som “Black Panther”-skurken Killmonger inspireret af Heath Ledgers præstation som Jokeren i “The Dark Knight”. Men inspiration fra Christopher Nolan stopper ikke her for “Black Panther”.
Se også: ”Black Panther”-skurk er inspireret af Heath Ledgers rolle som Jokeren
Den nye Marvel-instruktør Ryan Coogler forklarer nu, at den fiktive “Black Panther”-by Wakanda er inspireret af Nolans fiktive Gotham City:
”Jeg husker, da jeg så ‘The Dark Knight’, og filmen kommenterede på spørgsmål om privatliv og terrorisme. Det fik det til at virke, som om den foregik i nutiden, at Gotham City var et sted i USA. Jeg ville have, at Wakanda skulle føles som et sted i verden,” siger Coogler ifølge ScreenRant
I “Black Panther” er Wakanda da også placeret i et Afrika ramt af krig og flygtningekrise – præcis som i virkelighedens verden.