Rachel Weisz er ikke “Black Widow”-skurken – men spilles muligvis af O. T. Fagbenle.

Hvem er Taskmaster? Det spørgsmål har længe optaget Marvel-fans, der får afsløret sandheden om under to måneder, når der er premiere på MCU-filmen “Black Widow”.

Flere MCU-fans har gættet på, at “Black Widow”-skurken Taskmaster i virkeligheden er Rachel Weisz-karakteren Melina. Men den teori kan nu afvises efter den sidste trailer.

Her ses Melina tydeligt i billedet sammen med Tastmaster, der altså ikke kan være én og samme person.

Derimod har O. T. Fagbenle tilsyneladende afsløret, at han er manden bag Taskmaster-masken. Det sker i et nu slettet Instagram-opslag.

Her deler Fagbenle den nye “Black Widow”-trailer sammen med hashtaggene #Mason og #TM, hvor det sidste oplagt står for Taskmaster.

O. T. Fagbenle spiller i “Black Widow” rollen som Mason – en ekskæreste til Natasha Romanoff fra tiden før Avengers. Dermed kan Natasha muligvis se frem til at kæmpe imod en meget personlig skurk, der har tillært sig kampteknikker fra hendes Avengers-kolleger.

Én anden fanteori peger på, at “Black Widow” muligvis introducerer mutant-kloninger til MCU og peger videre på, at Taskmaster kan være en klon af Natasha – måske endda en sejrrig klon, der overtager rollen som Natasha i “Infinity War” og “Endgame”.

Læs også ‘“Black Widow”-skurk kopierer Avengers-heltene – her er beviset‘.

“Black Widow” får dansk premiere den 29. april.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: