Marvels satsning med at bringe de populære superhelte sammen på det store lærred i “The Avengers” har vist sig at være en mere end almindelig god forretning.
Tidligere på ugen leverede filmen årets indtil videre største åbningsweekend i Danmark ved premieren, og også i USA har “The Avengers” vist sig fantastisk populær.
Læs Filmz’ biografanmeldelse af “The Avengers”.
Ved midnatspremieren omsatte filmen for 18,7 mio. dollars, hvilket er mere, end “The Dark Knight” omsatte for i 2008 (18,5 mio. dollars). Det er også mere end den samlede midnatsomsætning for tegneseriefilmatiseringerne “Iron Man”, “Iron Man 2”, “Thor” og “Captain America: The First Avenger”.
Det forventes desuden, at filmen vil få en af de største åbningsweekender nogensinde i USA, men om den også vil kunne snige sig over de 1 milliard dollars, som “The Dark Knight” nåede at omsætte for, må tiden vise.
Indtil videre er den godt på vej. “The Avengers” har omsat for over 300 mio. dollars uden for USA, og det vurderes, at dens samlede omsætning kan ryge over 600 mio. dollars allerede efter weekenden.
#81 Kviesgaard 12 år siden
DOH! Så tog jeg atter fejl. Pokkers også. Ja ja. Det viser bare, hvor begrænset hjernekapasitet jeg er udstyret med. Om det så er derfor, at jeg er mere til det elegante ( = Burton ), end det maskuline ( = Nolan ), skal jeg ikke kunne sige. Hvorom alting er, så regner jeg da med at skulle se The Dark Knight Rises, når den lander i de danske biografer. Nolans version er jo ikke ueffen, og jeg bliver da nødt til at se, hvad den dersens The Bat er og kan.
#82 Babo84 12 år siden
hehe. The bat kan nogle særlige ting og den er jo i familie med de andre. Der skal nok komme noget storslået action ud af det ;)