Thor
Udgivet 27. apr 2011 | Af: The Insider | Set i biografen
Guder iført farverige trikoter… Forfrosne jætter med rødglødende øjne… Hammere, der flyver frem og tilbage ligesom boomeranger… Af en eller anden grund virker det alt sammen langt mere fjollet end bumsede teenagere, der skyder med spindelvæv, og mænd, som forvandles til mørkegrønne monstre. Måske er det derfor, at Marvels tegneseriehæfter om tordenguden Thor og Asgårds andre guder aldrig har været lige så populære som dem om Spider-Man eller Hulk. Kun tiden vil vise, om filmen “Thor” formår at udvide forlæggets fanskare, men én ting er sikkert: Filmmagerne gør alt det ovennævnte fuldstændig troværdigt, og dét er dæleme en imponerende bedrift.
På papiret virkede Branagh og Hollywood som to uforenelige størrelser, men i praksis passer de altså sammen som fod i hose. En stor del af filmen foregår i himmeriget Asgård, hvor de almægtige aser holder til, og her befinder Branagh sig i allerhøjeste grad på hjemmebane, for disse scener oser af Shakespeare – både i forhold til den kongelige scenografi, dialogen og ikke mindst selve historien, som nærmest er en kollage af Shakespeare-kendemærker: Rivalisering mellem brødre, sammenstød mellem fædre og sønner, hævn, løgne og landsforræderi. Branagh er en mester i at skildre den slags, og med små, effektive anstrøg af humor sikrer han, at filmen aldrig bliver prætentiøs.
Værst går det ud over flirten mellem Thor og menneskepigen Jane, som spilles af Natalie Portman, der virkelig ser ud til at more sig ovenpå sine slidsomme strabadser i “Black Swan”. Men der er alt for mange punkter på filmmagernes dagsorden, og kærlighedshistorien ligger åbenbart langt nede på listen, for turtelduerne er kun sammen i forholdsvis få minutter – et par længselsfulde blikke foran et lille lejrbål er altså ikke nok til at overbevise os om, at parret er forelsket. Starten er også lidt rodet – der bliver klemt lidt for meget baggrundshistorie ind på alt for få minutter, og klimakset er for hurtigt overstået. Ja, “Thor” er en anelse ujævn.
Men der er i sidste ende flere plusser end minusser, og skuespillerne er de største af slagsen. Chris Hemsworth har ikke blot titelrollen, men også karisma så det basker. Han uddeler tæsk med manér, men den 27-årige australier er lige så ferm til at håndtere de dramatiske og komiske momenter. Det er bare en skam, at filmen ikke giver Hemsworth tid nok til at gøre Thors forvandling fra hovmodig egoist til heroisk helt overbevisende nok.
Actionsekvenserne leverer også varen – især et tidligt opgør mellem aserne og frostjætterne på en gold og kold slagmark, som virkelig tager pusten fra én i 3D. Hammergod underholdning. Men endnu mere lamslående er Tom Hiddleston i rollen som Thors sleske halvbror Loke – fortællingens mest spændende karakter. Man ser dette engelske stjerneskud revse en garvet legende som Anthony Hopkins, og kvalitetsskellet i præstationerne er ikke-eksisterende. I fællesskab slår Hiddleston, Hemsworth og Hopkins gnister på niveau med de computerskabte tordenbrag, og det er i sidste ende dét, som gør en 3-stjernet metervare til et 4-stjernet startskud på årets blockbuster-sæson.
Se også: Filmz TV: EKSKLUSIVT “Thor”-interview med Chris Hemsworth og co.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet