Matt Reeves afslører nyt om HBO Max-serien “Gotham Central”.
“Boardwalk Empire”-skaber Terence Winter arbejder sammen med “The Batman”-instruktør Matt Reeves om en Gotham City-serie til HBO Max.
Ved DC FanDome afslørede Matt Reeves, at “The Batman” udspiller sig Bruce Waynes andet år som Batman.
Reeves afslørede dog også nyt om HBO-serien “Gotham Central”, der udspiller sig i det samme univers:
”Idéen er, at vi går tilbage til det første år, og det første år er begyndelsen. Det er den første tilsynekomst af denne maskerede selvtægtsmand, som ryster byen,” siger Reeves ifølge MovieWeb.
Det vides endnu ikke, om Robert Pattinson også medvirker i “Gotham Central”, som vil grave dybere i korruptionen i Gotham:
”Denne historie handler om Gotham, der har dette lag af korruption, og så idéen om at vi faktisk kunne lave en serie, der går dybere ned i det aspekt, som vil fokusere på det korrupte politi og de korrupte inderkredse i byen.”
Læs også ‘DC-fan bryder Riddlers gåde fra traileren til “The Batman”‘.
“The Batman” får premiere 1. oktober i 2021.
#1 Dalgaard 4 år siden
#2 Johnny42 4 år siden