Før “World War Z” havde premiere tidligere på året, var filmen af mange allerede blevet dømt til at floppe. Der var store problemer bag scenerne, og manuskriptforfattere blev hyret til at omskrive filmens slutning, mens optagelserne var i gang.

Se også: Marc Forster vender ikke tilbage som instruktør af “World War Z 2″.

“World War Z” endte dog med at klare sig overraskende godt finansielt, og filmstudiet samt hovedrolleindehaver Brad Pitt var åbne overfor en potentiel fortsættelse, der så for kort tid siden blev officielt annonceret – dog uden instruktør Mark Forster, der stod bag den første.

Jagten på en ny instruktør viser sig dog nu at være slut. Valget er faldet på spanske Juan Antonio Bayona, som tidligere har stået bag gyseren “Børnehjemmet” samt dramaet “The Impossible”.

Mens “World War Z” omhandlede FN-medarbejderen Gerry Lane, der måtte rejse verden rundt i jagten på en kur til en hastigt spredende zombievirus, er det endnu uvist, hvad efterfølgeren helt præcist vil omhandle, udover at Pitt atter vil være i fokus.

Det vides endnu ikke, hvornår vi kan forvente at se “World War Z”-fortsættelsen i biograferne.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 David Munch 11 år siden

World War Æ?
Gravatar

#2 Highland Park 11 år siden

Eller "World War Zzz"
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#3 Quantom 11 år siden

Æv. Blev en smule skuffet. Alt for meget CGI. Alt for meget Bratt Pitt. Det er ret tydeligt de prøver at ride på walking-dead bølgen.
Gravatar

#4 The-new-meister 11 år siden

Jeg blev faktisk overrasket underholdt af den. Men mine forventninger var også helt I bund efter den første trailer. Har dog lidt svært ved at se en toer...
Gravatar

#5 bnm 11 år siden

Nu bryder jeg mig ikke specielt om hele zombie genren, så måske diskvalificere det min holdning, men jeg synes faktisk det var en udmærket katastrofefilm med sympatiske karakterer (og ingen teenagere der laver alle fejl i bogen og bliver slået ihjel én af gangen).
Gravatar

#6 Kaversmed 11 år siden

1'eren var ufattelig dårlig. Behøver ikke uddybe.
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#7 steadi07 11 år siden

Det er vel også ligegyldigt allerede nu at nævne eventuel info omkring filmens manuskript og handling. Cirka 6 måneder inden premieren kommer nyheden om, at datoen er rykket, manuskriptet massakreret og filmen klippet totalt om?:)
Gravatar

#8 Davekryten 11 år siden

Måske de kunne bruge en historie fra bogen denne gang. Ud over titlen, blev der kun en gang refereret til noget, der realt havde noget med bogen at gøre.
Jeg mener nu heller ikke at bogens form er egnet til spillefilmsformat.

At filmen klarede sig "overraskende godt" finansielt, skyldes vel at der var et halvsløjt udvalg af film, der ellers gik i biograferne i sommer.
Gravatar

#9 steadi07 11 år siden

#8 - Hvilken reference til bogen blev der brugt? Jeg kan simpelthen ikke huske det:)

Skriv ny kommentar: