“Bond 25” optages med den foreløbige titel “Shatterhand”.
Det er kun en arbejdstitel. Alligevel kan titlen “Shatterhand” give en antydning af handlingen i “Bond 25”.
Det er Production Weekly, der angiver, at optagelserne til “Bond 25 w/t Shatterhand” begynder til april.
Shatterhand er et kendt navn for James Bond-fans.
I “You Only Live Twice” gik Ernst Stavro Blofeld under dæknavnet Dr. Guntram Shatterhand.
“You Only Live Twice”-handlingen var sat efter “On Her Majesty’s Secret Service”, hvor Bond blev gift med Tracy Draco, der siden blev myrdet af Blofeld.
I “You Only Live Twice” jagtede Bond hævn over Blofeld/Shatterhand.
Det plot kan meget vel blive gentaget i “Bond 25”, der kommer efter “Spectre”, hvor Bond forelskede sig i Madeleine.
Et læk fra tidligere udgaver af “Bond 25”-manuskriptet har afsløret, at James og Madeleine bliver gift i “Bond 25” – læs om det her.
Dermed kan der blive tale om et nyt hævntogt efter Blofeld, der i skikkelse af Christoph Waltz overlevede “Spectre”.
“Bond 25” får premiere d. 8. april i 2020.
#1 Blacksanta 5 år siden
#2 Johnny42 5 år siden
Under alle omstændigheder springer jeg nok også denne omgang Bond over, da jeg venter på en yngre og mere interessant udgave og den nuværende Bond-karakter er rimelig uinteressant for mig og er blevet overhalet indenom af mere interessante agenter/spioner.