Casting-uenigheder fik instruktør Danny Boyle til at forlade “Bond 25”.

Nye detaljer om Danny Boyle “Bond 25”-exit kommer nu frem, efter det i første omgang forlød, at det var uenigheder om manuskriptet, der splittede parterne.

Men måske var det i virkeligheden castingen, som fik Boyle til at forlade “Bond 25”, skriver The Telegraph.

Danny Boyle ønskede angiveligt at hyre den forholdsvis ukendte polske skuespiller Tomasz Kot som russisk hovedskurk, men det ønske var Daniel Craig ikke enig i.

Hovedrolleindehaveren har angiveligt stor indflydelse på “Bond”-castingen, hvor han personligt har godkendt alle Bond-piger fra “Casino Royale” og frem til og med “Spectre”.

Derfor var Craigs navn også med på meddelelsen om, at Danny Boyle havde forladt “Bond 25” efter kreative uenigheder med producenterne Michael G. Wilson og Barbara Broccoli samt Daniel Craig – læs meddelelsen her.

Det vurderes, at “Bond 25” bliver forsinket til 2020, efter Danny Boyle har forladt projektet.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Johnny42 6 år siden

Hvad med at skuespillerne bare fokuserer på det de er gode til, skuespillet, og lader professionelle folk om resten. Og hvordan harmonerer metoo med at en MAND skal bestemme hvilke kvinder han finder for lette?
Gravatar

#2 Mejse 6 år siden

#1 tror du forveksler metoo og højtråbende super feminister der mener mænd er djævle :)

men ja ender sjældent godt når skuespillerne får for meget magt, men det er nogen gange bare sådan det er, og craig er trods alt et større navn end boyle især i bond sammenhæng.
Gravatar

#3 steadi07 6 år siden

#1 - Jeg tror, at Daniel Craigs "godkendelse" af en given skuespiller som Bond-pige er det mindste problem ved Bond-pigen, hvis vi tager de briller på.

Ærgeligt med Boyle - når nu de insisterer på at Craig tager en film til, så kunne Danny Boyle forhåbentlig i det mindste have bibragt filmen bare en lille smule kant.
Gravatar

#4 Gridlock 6 år siden

#1 vi er delvist enige, ja skuespillere skal til dels holde sig til det de er hyret til og spille en karakter.
Dog hvis skuespillerne efterhånden har spildet den karakter længe nok til og vide en ting eller 2 om karakteren, synes jeg det er fint hvis de kommer med indskydelser.
Så som kan godt være du vil ha at vi alle forråder hovedkarakteren, men det ville min karakter med alt de har været igennem op til det her, bare ikke gøre at solen stiger op i vest er mere sandsynligt en at min karakter forråder ham eller hende.

Eller de der linjer ville min karakter ALDRIG sige.

I sådanne tilfælde synes jeg det er fint hvis skuespillerne har et ord eller 2 og skulle ha sagt.
Fordi, kan godt være indstruktøren ikke fatter det, men hovedparten af de fans du vil ha til og betale for og se den, ved udmærket godt når du fucker en karakter op og med mindre det er gjort RIGTIG godt vil de ikke anbefale at deres venner skal se den og så flopper filmen fælt.

Men ja ud over det så skal skuespillerne holde sig til skuespil, hvis de vil ha indflydelse på historien og casting, skal de sætte sig enten i producer eller instruktør stolen.
Ellers skal de holde sig til det de er hyret til.

Skriv ny kommentar: