I en ny video-blog fra settet på den næste James Bond film, “Spectre”, fortæller instruktør Sam Mendes kort om filmens handling, og om hvordan karakterene har udviklet sig siden “Skyfall”.
Se også: Kom med bag kulisserne til den næste Bond-film.
I den nye film modtager James Bond en kryptisk besked fra fortiden, der sender ham på sporet af en ondskabsfuld organisation. Alt imens M kæmper en indædt kamp med politikerne for at holde den hemmelige organisation i live.
Ud over Daniel Craig medvirker også Ralph Fiennes, Ben Whishaw, Naomie Harris, Rory Kinnear, Christoph Waltz, Monica Bellucci, David Bautista og vores egen Jesper Christensen i filmen.
“Spectre” får premiere i de danske biografer den 6. november i år.